• Dansk
  • English
  • Deutsch

Domænegården Lundsgård

Lundsgård er en af de ældste gårde i Skudstrup. Gården blev i 1900 købt af den preussiske domæneforvaltning. Købet af gården var et led i arbejdet med at gøre Sønderjylland tysksindet. 
 
Lundsgård blev mod en beskeden afgift overladt til en tysk forpagter. Han skulle forvandle gården til et mønsterlandbrug, et sandt forbillede for egnens landmænd. Samtidig skulle han påvirke dem i tysk retning. 
 
Ved genforeningen 1920 overtog den danske stat Lundsgård. I 1923 blev gården udstykket i en hovedparcel og 11 nye statshusmandsbrug.
 
Gården Lundsgård, Lundsgårdsvej 10, 1928. Koloreret fotografi. Foto: Skodborg Hjemstansarkiv.Gården Lundsgård, Lundsgårdsvej 10, 1928. Koloreret fotografi.
Foto: Skodborg Hjemstavnsarkiv. 
 
Opkøb af gårde syd for Kongeåen
Den preussiske stat opkøbte i perioden 1896-1916 en række store gårde i Sønderjylland. Erhvervelsen var led i den nationale kamp. Målet var at fortyske Sønderjylland. De fleste opkøb skete i området lige syd for Kongeåen, hvor danskheden stod stærkest. 
 
Den tyske stat købte i alt 36 større landbrug i Sønderjylland, som blev omdannet til domænegårde. 24 af gårdene lå i Haderslev Amt. To af gårdene, Lundsgård og Sundbølgård, lå i Skodborg Sogn.  
 
Fortyskningen skete ved, at man indsatte tysksindede politisk aktive forpagtere på gårdene. Folkeholdet på gårdene var stort og ligeledes tysk. Gårdene skulle fremstå som mønsterlandbrug, et eksempel til efterfølgelse for egnens bønder. Nybyggeri eller modernisering af bygningerne blev gennemført i en stil, som myndighederne opfattede som karakteristisk tysk.  
 
Sønderjyllands nordligste gård
Lundsgård blev købt af den tyske domæneforvaltning i 1900. Gården er Sønderjyllands nordligste gård, og netop det kan have spillet en rolle ved købet, da gården ikke hørte til blandt de største. Efter tilkøb af gården Urholmgård i 1907 blev arealet på 188 hektar. 
 
Bygningerne var fra omkring 1840, og de var noget forfaldne. Domæneforvaltningen valgte at istandsætte og modernisere de eksisterende bygninger i stedet for at bygge nyt.
 
Der nåede at være tre forskellige tyske forpagtere på Lundsgård fra 1900 til Genforeningen i 1920. Den sidste var Marius Iversen, som havde overtaget gården i forpagtning i 1919.  
 
Lundsgård på danske hænder
Ved Genforeningen i 1920 overtog den danske stat domænegårdene. Lundsgård blev som en af de første domænegårde udstykket i 1923. På gårdens jorde blev der oprettet elleve statshusmandsbrug og seks eksisterende små husmandsbrug fik tillægsparceller. Tilbage blev beskedne 48 hektar. De blev solgt sammen med bygningerne til en privat ejer. 
 
Kolonien af statshusmandsbrug kom til at ligge langs Lundgårdsvej. Brugene ligger som perler på en snor. De er alle opført efter tegning af arkitekt Jep Fink i Aabenraa. Deres tilliggende blev på mellem otte og seksten hektar. 
 
Ved udstykningen i 1923 var det muligt for en familie at eksistere på et statshusmandsbrug. Driften var intensiv. I dag drives der ikke landbrug fra nogen af brugene.
  
Litteratur
Kragh-Nielsen, Niels H.: Domænegårde i Rødding Kommune. I historisk årbog for Rødding Kommune, 1984, 49-79. 
Kragh-Nielsen, Niels H. (redaktion og billedtekster): De sønderjyske domænegårde. Sønderjyske billeder 7, 2001
 
Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov

Husmandsstedet Lundsgårdsvej 8, 1928. Koloreret fotografi. Foto: Skodborg Hjemstavnsarkiv.
Husmandsstedet Lundsgårdsvej 8, 1928. Koloreret fotografi.
Foto: Skodborg Hjemstavnsarkiv.