Knopsvane

 

På engelsk hedder knopsvanen mute swan - den stumme svane. I modsætning til sangsvanen og pibesvanen har knopsvanen nemlig ingen stemme. Til gengæld afgiver vingerne en hvinende lyd, når svanen flyver. 

 

Knopsvanen lever af græs, korn og vandplanter, som den græsser på lavt vand langs søbredder og fjorde.

 

Knopsvanen yngler i søer, vandløb og fjorde. Reden bygger den på en forhøjning af plantemateriale, gerne i kanten af rørskov.

 

Langs Kongeåen er knopsvanen en almindelig ynglefugl ved mølledamme og nogle steder også ved selve åen. 

 

Knopsvanens danske navn hentyder til den sorte knop, den har over det orange næb. Knopsvanen blev i 1984 kåret som Danmarks Nationalfugl, sikkert på grund af H. C. Andersens eventyr om den grimme ælling, der bliver forvandlet til en smuk svane.  

 

Med en længde på op til 160 cm og et vingefang på op til 238 cm er knopsvanen Danmarks største fugl. 

 

Knopsvanen yngler ofte i parker og andre steder med trafik af mennesker. Men kom ikke for tæt på svanens rede med unger. Især hannen kan være aggressiv, og der findes historier om svaner, der har brækket armen på et menneske. 

 

 

 

Længde 145-160 cm

Vingefang 208-238 cm

Hannen er større end hunnen.

 

Knopsvanen er hvid med orangerødt næb. Den har en karakteristisk sort knop over næbbet. Benene er mørkegrå. 

 

I begyndelsen af 1900-tallet var knopsvanen næsten udryddet i Danmark på grund af jagt. I 1920’erne var der kun 3-4 ynglede par tilbage. I dag er knopsvanen almindelig i hele landet med op mod 5.000 ynglede par.