Domænegården Lundsgård

Lundsgård er en af de ældste gårde i Skudstrup. I 1900 blev gården købt af den preussiske domæneforvaltning som led i en bevidst politik for at befæste tysk kultur og identitet i Sønderjylland – et område, hvor kampen om befolkningens nationale sindelag stod hårdt mellem dansk og tysk.
Lundsgård blev mod en beskeden afgift overladt til en tysk forpagter med en klar opgave: at forvandle gården til et mønsterlandbrug, der skulle tjene som forbillede for egnens landmænd – og samtidig påvirke dem i tysk retning.
Ved genforeningen i 1920 overtog den danske stat Lundsgård. I 1923 blev gården udstykket i en hovedparcel og 11 nye statshusmandsbrug.
Opkøb af gårde syd for Kongeåen
Den preussiske stat opkøbte i perioden 1896–1916 en række store gårde i Sønderjylland. Erhvervelserne var et direkte redskab i den nationale magtkamp, hvor tyske myndigheder arbejdede målrettet på at fortyske landsdelen. De fleste opkøb fandt sted i området lige syd for Kongeåen, netop fordi danskheden her stod stærkest.
Den tyske stat købte i alt 36 større landbrug i Sønderjylland og omdannede dem til domænegårde. 24 af gårdene lå i Haderslev Amt; to af dem, Lundsgård og Sundbølgård, lå i Skodborg Sogn.
Fortyskningen skete på flere fronter: Tysksindede og politisk aktive forpagtere blev indsat på gårdene, folkeholdet var gennemgående tysk, og gårdene skulle fremstå som mønsterlandbrug til efterligning for egnens bønder. Nybyggeri og modernisering blev bevidst udført i en arkitektonisk stil, som myndighederne opfattede som udtrykkelig og karakteristisk tysk.
Sønderjyllands nordligste gård
Lundsgård blev købt af den tyske domæneforvaltning i 1900. Gården er Sønderjyllands nordligste gård, og netop beliggenheden kan have været afgørende ved købet, selv om gården ikke hørte til de største. Efter tilkøb af Urholmgård i 1907 nåede arealet op på 188 hektar.
Bygningerne stammede fra omkring 1840 og var noget forfaldne. Domæneforvaltningen valgte at istandsætte og modernisere de eksisterende bygninger frem for at bygge nyt.
Fra 1900 til genforeningen i 1920 nåede tre forskellige tyske forpagtere at drive Lundsgård. Den sidste var Marius Iversen, der overtog gården i forpagtning i 1919.
Ved genforeningen i 1920 overtog den danske stat domænegårdene. Lundsgård var blandt de første domænegårde, der blev udstykket, i 1923. På gårdens jorde oprettedes elleve statshusmandsbrug, og seks eksisterende mindre brug fik tillægsparceller. Tilbage blev beskedne 48 hektar, som sammen med bygningerne blev solgt til en privat ejer.
Statshusmandbrugene kom til at ligge som perler på en snor langs Lundsgårdsvej, alle opført efter tegninger af arkitekt Jep Fink i Aabenraa. Tilliggendet varierede mellem otte og seksten hektar – tilstrækkeligt til at en familie i 1923 kunne leve af intensivt landbrug. I dag drives der ikke længere landbrug fra nogen af brugene.