Nattergal

Nattergalen er en af Danmarks mest berømte fugle – alligevel er det de færreste, der kan sætte ansigt på den. Med sin mørkbrune overside, lyst brungrå underside og rustrøde hale er den alt andet end prangende. Men det er heller ikke udseendet, nattergalen er kendt for.

Beskeden at se på – overvældende at høre

Nattergalen lever en diskret tilværelse gemt i krattet langs vandløb, søer og moser, hvor den finder sin føde af insekter, orme, snegle, bær og frugter. Langs Kongeåen finder den gode levesteder i åens bredvegetation, og det er her, sangen lyder stærkest i de sene nattetimer.
Sangen er både kraftig og iørefaldende. Den består af høje, klare toner, et gentaget metallisk tjåk-tjåk-tjåk og klaprende serier – og ingen strofe lyder helt ens. Nattergalen hører til fluesnapperne og ikke til sangerne, hvilket måske overrasker mange.

Derfor synger nattergalen om natten

Nattergalen overvintrer i tropisk Afrika og ankommer til Danmark i anden halvdel af maj – forholdsvis sent på foråret. Det giver hannen kort tid til at tiltrække en hun, og det er sandsynligvis derfor, den synger om natten, hvor få andre arter konkurrerer om lydrummet. Sangen høres mest om natten og om morgenen frem til slutningen af juni, hvorefter parringen er overstået og hunnerne har lagt æg.

Nattergalen er nok mest berømt for sin rolle i H.C. Andersens eventyr om kejseren, der bytter sin levende grå nattergal med en farvestrålende kunstig fugl – og siden fortryder det bittert. Eventyret fanger noget sandt: der er ingen kunstig erstatning for lyden af en nattergal i Kongeåens krat en varm majnat.