Pragtvandnymfe

Danmarks smukkeste vandnymfer

Pragtvandnymferne er vores største og mest iøjnefaldende vandnymfearter. Deres smukke farver består af to typer: pigmentfarver, der findes i cellerne under yderhuden, og strukturfarver, der findes i selve yderhuden. Det er især strukturfarverne, der giver pragtvandnymferne deres karakteristiske metalliske glans i nuancer af grønt, blåt og kobber.

Blåbåndet Pragtvandnymfe

Parringsdans og territoriekampe

I parringstiden forsvarer hannerne deres territorium mod rivaler. To hanner kan udkæmpe rituelle slagsmål, hvor vingernes bevægelse og farve spiller en afgørende rolle. Når en hun nærmer sig, åbner hannen vingerne og løfter bagkroppen, så de tre yderste led bliver synlige – her findes artsspecifikke farvenuancer. Viser hunnen interesse, udfører han en parringsdans med hurtigt svirrende vingeslag.

Parringshjul og æglægning

Selve parringen begynder ved, at hannen griber fat om hunnens forkrop (nakke) med sin bagkrop. De flyver derefter rundt som en “tandem”, indtil hunnen bøjer sin bagkrop op mod hannens, hvor sæden er anbragt – og tilsammen danner de et parringshjul. Guldsmede danner parringshjul i luften, mens vandnymfer typisk sidder stille i plantevæksten.

Efter parringen vogter hannen over hunnen, mens hun borer sine æg ind i vandplanter. Æggene klækkes på få uger, men larven lever i vandet i 2-3 år, før den forvandles til den voksne vandnymfe – som selv kun lever få uger.

Fakta om pragtvandnymfer

Herhjemme findes to arter: blåvinget og blåbåndet pragtvandnymfe. De er begge 45-48 mm lange med et vingefang på 60-70 mm, og hunnerne hos begge arter har gennemsigtige vinger med et brunt eller grønligt skær. Hannerne adskiller sig derimod tydeligt fra hinanden: hos blåvinget pragtvandnymfe er vingerne helt blå og metalskinnende, mens hannen hos blåbåndet pragtvandnymfe kendes på et bredt blåt tværbånd på vingen. De bredere og mørkere vinger gør, at blåvinget pragtvandnymfe virker større end blåbåndet, selv om de måler det samme.

Begge arter lever ved rene, iltrige vandløb, og langs Kongeåen er det blåbåndet pragtvandnymfe, der er mest almindelig. De ernærer sig af insekter og jager især flyvende arter som døgnfluer og slørvinger.