Sangsvane

Cygnus cygnus

Synger som en trompet

Sangsvanen kan du kende fra knopsvanen på, at næbbet er gult, og at den mangler knopsvanens sorte knop over næbbet. Sangsvanens hals er desuden mere langstrakt end knopsvanens.

Herudover kan du kende sangsvanen på dens sang, der nærmest lyder som en trompet. Sangsvanens luftrør ligger i en dyb hulning i brystbenet, hvilket gør svanens stemme smuk og klangfuld.

Sangsvanen yngler i det nordlige Skandinavien og Sibirien, hvor den udnytter den korte sommer. Ungerne er flyveværdige efter cirka 2 måneder. Herefter går turen sydpå til blandt andet Danmark, hvor der hvert år overvinter omkring 23.000 sangsvaner.

Når sangsvanerne ankommer til Danmark finder de føde i søer, vige og på lavvandede fjordområder, hvor de æder vandplanter. Efter de første par måneder søger hovedparten af sangsvanerne deres føde på landbrugsmarker med hvede, raps, kartofler, majs, roer og græs.

Sangsvaner på vandet
Sangsvane – Cygnus cygnus
Fakta om sangsvanen

Højde 150 cm

Vingefang 220-240 cm

Vægt 8-10 kg

Hannen er størst.

De voksne fugles fjerdragt er hvid. Ungfuglenes fjerdragt er grumset gråhvid.

De fleste sangsvaner ses i det nordlige Jylland, på Sydsjælland og Lolland-Falster. Den er dog også en almindelig vintergæst i Sydvestjylland.

Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune, Park & Mobilitet
Telefon 7616 1616
Vejen Kommune
Vejen Kommune, Natur & Landskab
Telefon 7996 6266
Kolding Kommune
Kolding Kommune, Natur og vand
Telefon 7979 7576
Støttet af:


A.P. Møllerske Støttefond