Stationsbyen Vamdrup

I perioden frem til genforeningen i 1920 blev grænsestationen i Vamdrup Danmarks fjerde største jernbanestation med 100 ansatte, som betjente og kontrollerede gods og passagerer.

Vamdrup opstod som én by af to landsbyer – Øster Vamdrup og Vester Vamdrup – forbundet af Østergade, der senere blev byens hovedgade, da Vamdrup efter nederlaget i 1864 blev grænsestationsby og landsbyerne voksede sammen.

Jernbanen og en mindre station i Vamdrup var allerede planlagt før krigen i 1864, men da grænsen efter nederlaget blev trukket 5 km syd for byen, fik både jernbanen og Vamdrup en ny rolle. Jordbundsforholdene gjorde det umuligt at bygge en station ved grænsen, og i stedet benyttede danske og tyske tog stationen i Vamdrup.

Den 1. november 1866 afgik det første tog, og byen voksede hurtigt. Toldere, gendarmer og jernbanepersonale skulle have et sted at bo, og snart var Vamdrup Danmarks fjerdestørste jernbanestation. De store villaer langs Jernbanegade vidner stadig om den tid.

I 1920 kom Sønderjylland tilbage til Danmark – og Vamdrup mistede sin særlige rolle som grænsestationsby.

Besøg Kongeåmuseet, i den tidligere stationsforstanderbolig og få mere at vide om Vamdrups historie.