Vandrere kigger på åen fra bro

Villebøl Øst

Nyd udsigten ud over Kongeåens fra den smukke træbro på rundturen øst for Villebøl. 3,5 km

Fra Villebøl Bro syd for Tobøl kan du gå en kort rundtur mod øst langs Kongeåen. Nord- og sydsiden er forbundet af en arkitekttegnet bro, designet specielt til Kongeåsti-projektet, med et spænd på 18,5 meter.

Villebøl Øst er en del af etape 5 – Villebøl til Foldingbro og kan yderligere kombineres med Rundturen ved Skelhøj med start fra Villebøl rasteplads.

Naturen – Vand, magt og marker

Kongeådalen byder på flot udsyn og rigt dyreliv i de våde enge. Om vinteren oversvømmes engene, og åens sediment gøder jorden til næste års vækst – en naturlig rytme, der har formet landskabet i århundreder. Lige øst for Villebøl Bro lå et stemmeværk, der engang forsynede hele egnen med vand. I 1873 gik lokale lodsejere sammen om at anlægge to vandingskanaler planlagt af Det Danske Hedeselskab. Villebøl-Hjortlund og Villebøl-Jernved kanalerne vandede tilsammen hundredvis af tønder land – men ikke uden strid. Enkelte lodsejere protesterede, og myndighederne overtrumfede dem.

Kanalerne forsvandt i 1950’erne. I dag er det naturen, der råder.

Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune, Park & Mobilitet
Telefon 7616 1616
Vejen Kommune
Vejen Kommune, Natur & Landskab
Telefon 7996 6266
Kolding Kommune
Kolding Kommune, Natur og vand
Telefon 7979 7576
Støttet af:


A.P. Møllerske Støttefond