Broen var oprindelig en spinkel træbro, kun velegnet til gående trafik. I 1924 blev den erstattet med den nuværende solide stenbro. Du står lige her på sydsiden af åen.

Kongeåen som grænse

Grænsen fra 1864-1920 bliver ofte omtalt som Kongeågrænsen, selvom det faktisk kun var en del af Kongeåen, der dannede grænsen. I denne periode spillede egnen omkring Kongeåen en særlig rolle i sønderjydernes selvforståelse og kamp for at bevare dansk sprog og kultur. Mange følte sig nemlig danske, og Kongeåen var det, der forbandt sønderjyderne med Danmark.
De benyttede Frihedsbroen på vej til det nationale mødested Skibelund Krat, der med sin rød-hvide farve illustrerer Dannebrog. De sendte børnene til Skibelund Efterskole, og søgte tilflugt fra de tyske myndigheder i Huset Friheden, som du kan se lige på den anden side af åen.

Gården Beistrupgård i Københoved ejede jord på begge sider af Kongeåen. Jorderne var oprindeligt forbundet af et vadested. Senere opførte ejeren af Beistrupgård en smal træbro på stedet. I forbindelse med broen havde ejeren en ålegård i åen.

Efter 1865 blev Frihedsbroen vigtig. Her krydsede sønderjyderne Kongeåen, når de skulle til møde i Skibelund Krat. Broen var smal og vanskelig at passere med et køretøj. Den ringe daglige trafik var årsagen til, at de preussiske myndigheder i perioden 1864-1920 ikke oprettede en anmelderpost her, men kun bemandede broen ved særlige lejligheder.

De tyske grænsegendarmer holdt til i et simpelt træskur. På de store mødedage i Skibelund Krat noterede de omhyggeligt navnene på alle de sønderjyder, som krydsede broen for at gå til møde i Skibelund Krat.

Under 1. Verdenskrig rev de tyske myndigheder halvdelen af træbroen ned for at sikre sig, at ingen på flugt fra tysk militærtjeneste ulovligt krydsede Kongeåen her.

Den smalle bro, som ikke kunne klare tung kørende trafik, var årsagen til, at man i 1922 besluttede at erstatte den spinkle træbro med den nuværende solide stenbro. Broen blev bygget på privat initiativ og er delvist privat finansieret.

Ejeren af Beistrupgård Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager gav 10.000 kr., Skibelundforeningen bidrog med 3.000 kr., Askov Højskole gav 1.000 kr. og Haderslev og Ribe Amt bidrog hver med omkring 2.000 kr.

Broen stod færdig til brug i 1924. I 1926 anlagde Malt Sogneråd Frihedsvej, som førte fra Skibelund Krat til Frihedsbroen. Skibelundforeningen ydede et bidrag på 3.000 kr. til vejens anlæggelse. Nu blev det for alvor let for sønderjyderne at komme til møde i Skibelund Krat.

Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov