Tagrørskoven

Tagrør sladrer om vinden.
Tagrør er Danmarks største græs og bliver typisk 3-4 meter høje. Dens blade sidder som regel i en række på den side af stænglen, der vender væk fra den mest almindelige vindretning. Tagrør vokser langs søer, vandløb og i moser, hvor jordbunden er våd eller fugtig og danner en tæt rørskov, hvor kun få andre plantearter kan trives. For at kunne vokse i den våde og iltfrie jordbund uden at rådne, har tagrør udviklet en smart funktion, der gør, at den kan transportere ilt ned til rødderne. Tagrør breder sig ved jordstængler, der har en imponerende vækst på op til 10 cm i døgnet. En jordstængel kan blive over 11 meter lang.
Om vinteren smider tagrøren sine blade og de tørre stængler står tilbage. Stænglerne er hule og kan bruge som sugerør. Tagrør har gennem århundrede været brugt til tagtækning og som underlag for pudsning af vægge.