Den gamle grænse
Før 1864
Allerede fra 1200-tallet udgjorde Kongeåen, sammen med Kolding Å, grænsen mellem hertugdømmet Slesvig og Kongeriget Danmark.
Fra 1500-tallet og frem til 1850 var Kongeåen toldgrænse mellem Slesvig og Danmark. Selv om begge områder tilhørte helstaten Danmark, skulle man betale told, når man krydsede grænsen.
I 1851 blev toldgrænsen flyttet sydpå til Ejderen, og det blev for første gang i århundreder muligt frit at krydse Kongeåen.
Efter 1864
Efter Danmarks nederlag til Preussen i Krigen 1864 blev Kongeåen på ny en del af grænsen mellem Danmark og Tyskland. Det var den frem til genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland igen blev dansk.
Mødestedet Skibelund Krat
Læs om Skibelund Krat - det vigtigste nationale mødested for dansksindede nord og syd for Kongeåen i 1865-1920.