• Dansk
  • English
  • Deutsch

Dyrespor

Krondyr. Foto: Biopix JC Schou.
Krondyr. Foto: Biopix JC Schou.

Naturdetektiv på sporet
På TV ser vi dagligt fantastiske naturudsendelser, hvor fotografen kommer helt tæt på dyrene og deres unger.  Det oplever man sjældent i virkeligheden. De fleste vilde dyr er naturligt sky overfor mennesker og mange er aktive om natten, når det er mørkt. Derfor kan man godt få det indtryk, at de vilde pattedyr er mere sjældne i Danmark, end de egentlig er. Når vi bruger vores sanser i naturen, kan vi finde tegn på, at dyrene færdes tæt på os. Kender man dyrenes vaner og levemåde, øger man sandsynligheden for at opleve dyret på tæt hold.  ”God Jagt”!

Mange slags spor
Spor efter dyr er ikke kun aftryk af dyrets fod i mudder eller sne. Det kan også være dyrets ekskrementer (lorte), spor efter deres måltider, redehuler/grave, territorieafmærkning m.m. Mange dyr kan man også høre når de kalder på artsfæller, advarer mod farer eller når det rasler i blade og grener, når dyret færdes i terrænet.

Fodspor i sne og mudder
Ser du et fodspor i sne eller mudder, så læg mærke til: Sporets størrelse og form, aftryk af trædepuder eller kløer. Svømmehud eller hår mellem trædepuderne, hvilket mønster danner dyret sporbane. 

”Gæt en lort”
Ligesom i det populære børneprogram ”Naturpatruljen” kan man godt finde ud, af hvilket dyr der har efterladt en hilsen i form deres ekskrementer. Hvis man skal ”gætte lorte” så læg mærke til størrelse, form og lugt. Er du rigtig nørdet, kan lortens indhold af føderester, også give et godt bud på ejermanden.
Odderens lorte er sorte og slimede, når de er friske og grå, når de er gamle. De er fulde af fiskeskæl, og har en karakteristisk tranagtig duft. Findes på lidt højtliggende steder på bredden af vandløb.

På siderne her kan du læse om 7 forskellige pattedyr, der lever omkring Kongeåen.