Landskabernes opståen
Kongeåen
Kongeåen løber i en ådal, som er skabt af smeltevandet i sidste istid, Weichsel istiden. Kongeåen er 65 kilometer lang og udspringer mellem Ødis-Bramdrup og Vamdrup. Det er dog først, når den løber sammen med Vejen Å, at Kongeåen bliver en bred og betydelig å.
Indtil 1864 udgjorde Kongeåen grænsen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig. Begge hørte under den danske konge men havde vidt forskellig historie og styringsform. Det betød, at der var en toldgrænse her.
Kongeåen løber i den brede Kongeådal, som har store skråninger op til bakkerne langs siderne. Kongeåen munder ud i Vadehavet ved Kongeåslusen lige vest for Gredstedbro.
Kongeådalen
Kongeådalen skærer sig gennem landskabet mellem Vejen og Villebøl. Ådalen er mellem 2 og 3 kilometer bred og 30 kilometer lang. En smeltevandsslette fra sidste istid, Weichsel Istiden er omgivet af bakkeøer fra den midterste istid, Saale Istiden.
Kongeådalen er skabt af smeltevand fra slutningen af sidste istid. Fra randen af iskappen løb smeltevand ud over det isfrie land, vaskede sandet væk og formede ådalen.
Smeltevandet fra istiderne skabte også områdets bakkede landskab. Landskabet fra Vejen og vestpå mod Holsted er markant mere bakket end andre områder i Sydvestjylland. Markante bakkede områder ses ved Tirslund Bjerg, Føvling, Åtte Bjerge og Jelshøj syd for Askov.
