Værn mod havet

Den 50 meter lange Kongeåsluse blev sammen med Ribediget opført i 1911-1915 som et værn mod stormfloder. Inden opførelsen havde området oplevet flere stormfloder, der havde kostet både dyre- og menneskeliv. De to største skete i 1634 og 1825 og havde en vandstigning på over 5 meter.

Kongeåslusen skiller Kongeåens ferskvandssystem fra Vadehavets saltvand, og gør det muligt at de to vande kan stå i forskellig højde. Slusen er selvregulerende, hvilket betyder, at når Kongeåens vandspejl står højere end Vadehavets, åbner slusen automatisk for at lede vandet ud i havet. Omvendt lukkes slusen, når Vadehavet står højest.

Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune, Park & Mobilitet
Telefon 7616 1616
Vejen Kommune
Vejen Kommune, Natur & Landskab
Telefon 7996 6266
Kolding Kommune
Kolding Kommune, Natur og vand
Telefon 7979 7576
Støttet af:


A.P. Møllerske Støttefond