Kanoplads ved Villebøl Bro
Lige vest for Villebøl Bro ved Villebølvej/Ribevej findes syd for åen en kanoplads, hvor du kan tage kanoen op af eller i vandet. Du kan starte turen her eller blot gøre et hvil.
Ved kanopladsen ligger en rasteplads, så der er mulighed for parkering. Lige ved siden af rastepladsen finder du Kongeå Camping, som har en lille butik.
Nord for åen findes toilet, vand og bord/bænkesæt og en digital infoskærm med gratis wi-fi. Her kan du læse om naturen og historien i Kongeådalen og downloade app og kort til din tur.