• Dansk
  • English
  • Deutsch

Åtte Bjerge

I Åtte Bjerge finder du en storslået udsigt over Kongeådalen. Følg de markerede stier rundt i området og hold pause ved madpakkehuset, hvor du også finder en bålplads.

Åtte Bjerge ligger nordvest for Foldingbro på en bakkeø fra den næstsidste istid. Det fredede bakkelandskab er et af de højeste naturområder langs Kongeådalen.

Tidligere var Åtte Bjerge dækket af lyng. I dag er området en blanding af overdrev, skov og åbne marker.

Det højeste punkt i Åtte Bjerge er Flaghøj på 58,9 meter. Da Kongeåen fra 1864 til 1920 var grænse mellem Danmark og Tyskland, kunne beboerne på den tyske side af grænsen tydeligt se Dannebrog på Flaghøj.

 

 

 

Flaghøj i Åtte Bjerge