Ørred

 

Ørreder gyder fra oktober til februar, afhængig af vandtemperaturen. De gyder ofte i mindre bække med gode gyde- og opvækstmuligheder. Gydningen kan dog også finde sted i åernes hovedløb. 

 

Hunfisken vælger et stryg med hurtig strøm og stenbund til gydeplads. Her graver hun en gydegrube ved at lægge sig på siden og slå kraftigt med halefinnen. 

 

Når hunnen er klar til gydning, stiller hun sig i bunden af gruben, hvorefter hannen indfinder sig. Mens æggene afgives i en lang stråle, afgiver hannen sin sæd, og de befrugtede æg lægger sig i bunden af gydegruben mellem de store sten. 

 

Derefter slår hunnen sten og grus hen over æggene med halen, så de bliver dækket til. Æggene klækker i april eller maj, afhængig af vandtemperaturen. Når blommesækken er opbrugt efter cirka 3 uger, forlader ynglen det beskyttede miljø nede mellem grus og sten.

 

 

 

Efter et ophold på typisk 1-3 år i ferskvand vandrer de unge ørreder om foråret mod havet. Disse ørreder kaldes nu for smolt. Når de unge ørreder bliver til smolt, bliver de samtidig fysisk tilpasset til at leve i saltvand, og de skifter farve fra spraglet til sølvskinnende.

 

Smoltene udvikler sig ude i havet til blanke havørreder. Ørreder, som bliver i vandløbet, kalder man bækørreder.

 

Når smolten vandrer ned mod havet, bliver den præget til vandløbet. Prægningen betyder, at havørreden senere er i stand til at finde tilbage til gydepladsen i vandløbet, hvor den blev klækket. Efter 1?-4 år i havet vandrer havørreden op for at gyde for første gang. Evnen til at finde tilbage til vandløbet kaldes 'homing'.

 

Mekanismerne bag denne evne er ikke kendt i detaljer, men der er enighed om, at det er en kompleks proces, hvor fisken bruger både syn, lugtesans og jordens magnetfelter. 

 

Lugtesansen synes at have størst betydning, når ørreden finder tilbage til åmundinger, mens synet er vigtigst, når fisken finder vej i selve vandløbet.

 

Havørreder vender i stor udstrækning tilbage til det sted i vandløbet, hvor de selv i sin tid kom til verden og voksede op. Man har observeret, at en havørred kan anvende den samme gydeplads år efter år. 

 

Det er helt almindeligt, at bæk- og havørreder, som jo er én og samme art, gyder sammen. Især små lokale bækørredhanner, kaldet 'snigere' har ofte held til at befrugte æg fra store havørredhunner.

 

 

 

Udbredelse i Kongeåen: Almindelige i hovedløbet og egnede tilløb.

 

Vægt bækørred: Op til 7 kg.

Vægt havørred: Op til 15 kg.

 

Alder: Sjældent mere end 5 år gamle, men kan dog blive ældre.