Høj pris for flugt
Mange sønderjyske mænd forlod Sønderjylland for at undgå tysk militærtjeneste under Første Verdenskrig. Men det havde sin pris.
Helt fra 1864 og især under Første Verdenskrig flygtede mange unge sønderjyske mænd til Danmark. Nogle gjorde det for at undgå at blive indkaldt til krigstjeneste, mens allerede indkaldte benyttede lejligheden til at krydse Kongeåen, når de var hjemme på orlov.
Det kunne dog blive en meget dyrebar flugt. Hvis en ung mand først var flygtet til Danmark, kunne han ikke senere komme til at eje hverken slægtsgården eller noget som helst andet på den tyske side af grænsen. Ikke engang sin egen mor og fars begravelse, skulle han forvente at få lov at komme hjem til.
Mange unge mænd flygtede over Kongeåen under Første Verdenskrig.
Kilde: Jørgen Kloppenborg Skrumsager