Toldgård, Tingvejen og Spangen over Kongeåen
Hjortlund Spang. Tegning: Verner Christensen, Jernved.
Jeg er vokset op ved Kongeåen syd for Jernvedlund, tæt på den gamle toldgård. Her førte Tingvejen – eller Æ skro vej – hen til det tidligere tingsted, og en lille sti førte ned til Kongeåen, hvor en færgemand i mange år fragtede folk over åen.
Toldgården
Syd for Jernvedlund by, neden for banken ved Kongeåen, ligger Toldgård. Den blev i sin tid bygget til den kongelige toldpatrulje, der i folkemunde blev kaldt Betjent Bole.
Om gården fortælles, at den skulle være opført af Hans Jessen Hansen, der havde et mindre landbrug i Plougstrup. Han var næppe nogen dygtig landmand, og kårene var små. Han holdt meget af at sysle i huggehuset, der var godt forsynet med hjulmagerværktøj fra faderens tid. Hans Jessen Hansen brugte håndværket en del, og han opførte blandt andet to toldbygninger for toldvæsenet – Toldgård og en gård ved Rishøj i Plougstrup. Syd for sin gård havde han et lille teglbrænderi, hvor han selv kunne brænde murstenene til byggeriet.
Tingvejen
Da jeg gik i skole, lærte vi om egnens gamle tingsteder. Vi hørte om tinget ved Ribe, hvor Sorte Plov dræbte kongen, Erik II Emune, om at der blev holdt herredsting på den åbne mark og meget mere.
I mange år måtte beboerne tage til Hulvad ved Læborg, når de skulle have deres offentlige sager ordnet på tinget. Der var dog tingsted i Jernvedlund i tre år mellem 1811 og 1814.
Tingvejen kaldtes også ”Æ skro vej”. Den gik nord om mit fødehjem, forbi gården Egesberg og over bækken ved Storvad til Plougstrup. Man mener, at det var den vej, Valdemar Sejr brugte, da han red mod Dronning Dagmars dødsleje i Ribe. Vejen gik dengang gennem de gamle landsbyer og uden om de store hedestrækninger, hvor der lurede røvere og andet skarnsfolk. Det var en mere sikker omvej, selv om vejen var fire km længere end den korteste afstand mellem byerne.
Tingvejen har givet navn til mit fødehjem, Tingvejgård. Det er den første af Halegårdene, der også blev kaldt brandgårdene, fordi alle tre nedbrændte samtidig.
Hvis man fulgte vejen i den anden retning, førte den ned forbi Toldgård og mundede ud i Tingstien, som gik gennem engen og ned til spangen, der førte over til Hjortlund Kirke.
Stien og spangen
Tingstien, der forbandt Jernved og Hjortlund, har altid været genstand for stridigheder. I gamle dage var der færgefart over åen, og på Hjortlund-siden boede en privat færgemand, som skulle råbes op af den, der ville over. Det var nu ikke altid så let at få ham i tale, når man stod nord for åen og ville over på den anden side. Samtidig var de, der ejede engene, ofte utilfredse med, at græsset blev trampet ned. Derfor blev stien nedlagt, men nogle klagede til amtet, som krævede, at stien blev genåbnet.
I 1876 var det slut med færgefarten, for ved hjælp af frivillige bidrag blev der bygget en spang. Den var dog opført i meget spinkle materialer, så i løbet af en snes år gjorde isen og vejrliget det af med spangen. Derefter bekostede smeden i Hjortlund en mere stabil spang, fordi han havde en del kunder nord for åen.
Da åen var toldgrænse, foregik færdslen over åen tit om natten, når der skulle smugles varer over. Afgrøderne kunne tage skade af alt for megen tramperi fra mennesker og dyr, og helt op i nyere tid har skiftende ejere forsøgt at standse trafikken over engene, men gamle vaner er ikke sådan at ændre.
Af Knud Elbæk Sørensen, Jernved Sognearkiv
Kilder og litteratur
Henrik Sørensen: Min slægts historie, privattryk.
Henrik Sørensen: Beskrivelse af Tingvejen, privateje.
Red. P. Nygaard: Bidrag til Jernved Sogns Historie, Første Halvbind, Flensborg 1921.
Hans Duborg og P. Nygaard: Bidrag til Jernved Sogns Historie, Andet Halvbind, Jernved 1930.
