• Dansk
  • English
  • Deutsch

Bronzealdermonumentet Skelhøj

15 km nordøst for Ribe ligger Tobøl-Plougstrup-højgruppen. Gravhøjene her udgør det vestligste led i en højrække langs Kongeåens nordside. 
 
Flere af disse gravhøje har særligt store dimensioner, blandt andet Skelhøj med sin højde på 7 m og diameter på 30 m. Gravhøjen blev totaludgravet i perioden 2002-2004 som kulminationen på et flerårigt forskningsprojekt om bronzealderens gravhøje. 
 
Skelhøj har i nyere tid været udsat for plyndring, og rester efter selve graven er nærmest helt forsvundet. Til gengæld var højkonstruktionen velbevaret, hvilket gav mulighed for at nærstudere byggeriet af gravmonumentet, der bestod af tørv fra græs- og hedearealer.
 
En gravhøj bliver til
Engang i midten af 1300-tallet før vor tidsregning skulle en gravhøj opføres over en afdød person ved kanten af Kongeåens engbrink. Der var tale om et religiøst og velorganiseret stykke ingeniørarbejde. 
 
Først blev det udvalgte højareal afbrændt, og herefter blev egekisten placeret med en omgivende stenlægning. 8 store sten rejstes i udkanten, så de dannede en cirkel på omtrent 30 m i omkreds. Linjerne fra hver sten til cirkelens centrum med kisten repræsenterede sektionsgrænser, som skulle respekteres under højbyggeriet. 
 
Otte arbejdsgrupper begyndte herefter opbygningen af højen, hvor de hentede tørv fra forskellige steder i nærområdet. Disse byggeklodser blev lagt vandret med vækstsiden nedad. Hvert hold havde sin egen transportvej til byggepladsens centrum. 
 
Vand blev løbende tilført tørvene, og håndstore sten blev lagt i radiære linjer. En højkerne på 15 m i diameter og 3 m i højden blev anlagt over egekisten. Herefter udvidedes den fire gange, så konstruktionen til sidst nåede sin fulde størrelse med en højde på 7,5 m og en omkreds på 30 m. 
 
Hele vejen rundt om højfoden blev en krave af undergrundsgrus anlagt, som endeligt afsluttedes af en sammenhængende randstenskæde.
 
Solen var gud
Bronzealderfolket dyrkede tilsyneladende solen som den øverste guddom i deres religiøse forestillingsverden. Solsymbolik findes i stor stil på genstande af bronze og guld samt ikke mindst i helleristningernes billedverden. 
 
Skelhøj har for alvor demonstreret, at gravhøjene også rummede religiøse udtryk. Grundplanen har form som et otteegret hjul, udvidelserne er foregået i koncentriske cirkler, de radiært placerede sten er formet som stråler ud fra højens centrum. 
 
Bevare for eftertiden
Tilførslen af vand fremmede dannelsen af et cementhårdt jernlag, der indkapslede højkernen med den døde i et fugtigt og iltfattigt miljø. Sandsynligvis ønskede de efterladte at holde afdødes legeme bevaret for eftertiden.
 
Skelhøj er genopført i sin oprindelige størrelse og pryder sit landskab sammen med nabohøjene mellem landsbyerne Tobøl og Plougstrup, hvor Kulturstyrelsen har anlagt en vandresti.
 
En profil fra Skelhøj, hvor man tydeligt ser tørvenes forskellige karakter, er udstillet i Sønderskovs hovedbygning. (Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup)
 
 
Anbefalet litteratur om Skelhøj
Mads Kähler Holst m.fl. 2004. Skelhøj. Et bygningsværk fra den ældre bronzealder. Nationalmuseets Arbejdsmark 2004, s. 11-23.
Mads Kähler Holst m.fl. 2008. Cirkler, sfærer, hjulkors og høje. By, marsk og geest 20, 2008, s. 5-14.