Kongeåen som landegrænse 1864-1920

Kongeåen fra Fårkrog til Villebøl blev ved fredstraktaten af 23. december 1864 en del af landegrænsen mellem Danmark og Preussen. Det har været med til at gøre Kongeåens navn kendt i Danmark.

 

Allerede inden slaget på Dybbøl blev udkæmpet, meddelte den preussiske regering, at Danmark toldmæssigt var at regne som udland. Den gamle toldgrænse ved Kongeåen og Kolding Å blev gendannet og toldsteder oprettet på begge sider af åerne. Niende Gerdarmeribrigade i Slesvig blev af Preussen sat til at bevogte toldgrænsen.

 

Landegrænsen kom ikke til at følge den gamle toldgrænse mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget Danmark. Som erstatning for de kongerigske enklaver i hertugdømmerne fik Danmark tildelt Ærø og de otte sogne syd for Kolding, området omkring Ribe samt Kalvslund Herred og en del af Hvidding Herred.  

 

Ved afmærkningen af grænselinjen i landskabet i de første måneder af 1865 blev grænselinjen justeret. Landsbyerne Kalvslund og Villebøl blev indlemmet i Danmark mod, at kongeriget til gengæld afstod et område syd for Brænore til Slesvig. Var det ikke sket, ville landevejen fra Kolding til Ribe på en strækning være kommet til at gå gennem slesvigsk område.

 

Ved Kongeåen blev der oprettet grænsetoldsteder de steder, hvor det var muligt at krydse åen. Med forbillede i det tyske gendarmerikorps oprettede den danske stat Grænsetoldpolitikorpset, et gendarmerikorps, der fik til opgave at bevogte grænsen på den danske side.

 

Grænsegendarmer fotograferet på Frederik VII's Bro i Skodborghus.
Foto: Vejen Lokalhistoriske Arkiv 

 

Grænsetoldsteder blev inddelt i tre klassifikationer afhængig af, hvor trafikeret overgangen var.  

 

1) Grænsetoldoppebørselssteder  

Her kunne alle former for toldbehandling foregå, og alle slags varer føres ind og ud af landet. De var på dansk side bemandet med både toldere og gendarmer.

Den tyske pendant var Nebenzollamt I  

 

2) Grænsetoldkontrolsteder

Her kunne varer i begrænset omfang føres ind og ud af landet. De var på dansk side kun bemandet med toldere.

Den tyske pendant var Nebenzollamt II

 

3) Anmeldelsesposter

Her kunne kun toldfri varer føres ind og ud af landet. De var på dansk side kun bemandet med gendarmer.

Den tyske pendant var statistiske anmeldelsesposter. Der blev ikke oprettet statiske anmeldelsesposter ved Kongeåen.

 

Klassifikationen var ikke statisk. Et grænseovergangssted kunne godt skifte status.

  

Tyskland nederlag i første verdenskrig medførte en ændring af landegrænsen. Befolkningen i Slesvig fik mulighed for at selv at bestemme deres nationale tilhørsforhold. Det skete ved en folkeafstemning, hvor Slesvig blev delt op i tre afstemningszoner. 

 

I Nordslesvig stemte man den 10. februar 1920. Stemmeprocenten var høj og tre ud af fire nordslesvigere ønskede et dansk tilhørsforhold. I Mellemslesvig stemte man den 14. marts 1920. Her var forholdet det diametralt modsatte. Her ønskede tre ud af fire et tysk tilhørsforhold. Afstemningen i Sydslesvig faldt bort. 

 

Den 15. juni 1920 overtog Danmark styret i Nordslesvig. Grænsen blev flyttet til den nuværende landegrænse, og grænsetoldstederne ved Kongeåen blev nedlagt.   

  

Blev oprettet i forsommeren 1864 som toldsted med klassifikation som grænsekontrolsted fra 1. januar 1865. Med grænselinjens ændring ved Kalvslund nedlagdes grænsekontrolstedet igen 16. september 1865. Det blev i stedet ændret til en anmeldelsespost.

 

Blev oprettet i januar 1865 som grænsekontrolsted. Beliggenheden var ikke ideel, det lå omkring 700 meter fra grænsen, men det var det eneste sted, hvor det var muligt at opdrive et lejemål. Nedlagdes igen i september 1865 i forbindelse med grænselinjens ændring ved Kalvslund.

 

Blev oprettet i forsommeren 1864 som anmeldelsespost, men fik ændret sin klassifikation til grænsekontrolsted den 1. januar 1865. Med indvielsen af den nye danske toldbygning i Kalvslund blev grænsekontrolstedet overflødigt, og det blev nedlagt den 1. juli 1875.

 

Blev oprettet i 1864 som anmeldelsespost, men trafikken over åen var på stedet yderst beskeden. Anmeldelsesposten blev nedlagt i 1916, efter der i en årrække ikke havde fundet ind- og udførsel af varer sted.

 

Blev oprettet som toldsted i forsommeren 1864 med klassifikation som grænseoppebørselssted fra den 1. januar 1865. Antallet af toldekspeditioner var i 1870'erne begrænsede, og statens indtægter fra toldstedet var små. I 1881 blev Foldingbro nedgraderet til at være et grænsetoldkontrolsted under Vamdrup Toldsted. På den tyske side af grænsen lå Zollhebungskontrolle Nebenzollamt I.

 

Normalt blev der oprettet en anmelderpost ved broer over åen. Trafikken over Frihedsbroen var dog, med undtagelse af grundlovsdag og andre store mødedage i Skibelund Krat, så ringe, at man fra dansk side anså det for unødvendigt med en anmeldelsespost. På den tyske side af grænsen stod et træskur til brug for gendarmer under patrulje og til kontrol ved de store mødedage i Skibelund Krat.

 

Blev oprettet som anmeldelsespost i forsommeren 1864, men fik ændret sin klassifikation til grænsetoldsted den 1. januar 1865. På den tyske side af grænsen lå Zollkontrolle Nebenzollamt II.

 

Blev oprettet i 1865 som anmeldelsespost

 

Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov