Skodborghus - grænsekontrolsted 1864-1920

Ved fredsslutningen i december 1864 blev Kongeåen grænse mellem Danmark og Preussen. Ved Skodborghus blev der anlagt et grænsekontrolsted. Det danske toldvæsen lejede aftægtsboligen til Skodborghus Kro til toldsted.

 

Huset var ikke klar til indflytning, så det første år lå toldstedet på kroen. Det tyske toldvæsen flyttede ind i et lille hus ved hovedvejen cirka en halv kilometer syd for grænsen. I 1896 flyttede det tyske toldsted til et nyopført hus tæt på grænsen, mens det danske toldvæsen i 1900 flyttede til et nyopført hus, der lå cirka 50 meter nord for åen.

 

Nederlaget i krigen 1864 vendte op og ned på mange ting. Kongeåen blev på en lang strækning landegrænse mellem Danmark og Preussen. Ved Skodborghus indbød de gode trafikale forhold til, at der blev oprettet et grænsekontrolsted. 

 

Nord for Skodborghus gik landevejen fra Kolding til Ribe. I 1862 var vejen fra landevejen til Skodbordhus blevet rettet ud, og den gamle træbro over Kongeåen var blevet erstattet af en ny stenbro med det pompøse navn Frederik VII's bro. Ved grænsedragningen 1865 tilfaldt broen den danske stat. Dermed tilfaldt også vedligeholdelsen af broen den danske stat. 

 

 

Det danske toldstedet blev indrettet i aftægtsboligen til Skodborghus Kro, som toldvæsenet lejede af krokonen, fru Thomsen. Placeringen var perfekt. Huset var nærmeste nabo til Frederiks VII's bro med have ned til åbredden. 

 

Til gengæld var aftægtsboligen i så dårlig stand, at det nærmest var ubeboeligt. Mens huset blev sat i stand, lejede toldvæsenet et par værelser på kroen til beboelse for toldbetjenten og til grænsekontrolsted. 

 

Omkring 1900 blev forholdene i det lejede aftægtshus for beskedne. En ny bygning blev opført, 50 meter længere mod nord på den vestre side af landevejen. Den kom til at huse såvel tolder som toldsted. Begge huse findes stadig. 

 

Det tyske toldsted blev indrettet i et lille hus, som lå ved landevejen omkring en halv kilometer syd for Kongeåen. Forholdene her blev efterhånden for ringe, og i 1896 opførtes et nyt toldsted ved landevejen lige syd for åen. Huset rummede foruden toldstedet også bolig for to toldbetjente med familier. Dette hus eksisterer endnu, mens huset, hvor det første tyske toldsted lå, blev revet ned omkring 1925.

 

Det tyske toldsted omkring 1910.
Foto: Vejen Lokalhistoriske Arkiv. 

 

Under Første Verdenskrig blev grænsen spærret. Det var vigtigt for de tyske myndigheder at forhindre uønsket færdsel over grænsen, især af sønderjyske mænd i den værnepligtige alder. På tysk side opsattes en bom, og midt på broen blev der oprettet en interimistisk spærring. For at forhindre uønsket kørsel over broen blev der som ekstra sikkerhed opsat spanske ryttere på broen. Rytterne kan i dag ses i engen sydøst for broen.

 

Grænseovergangen fik en særlig betydning på afstemningsdagen den 10. februar. Sønderjyder fra hele Danmark vendte tilbage til deres fødested for at stemme om det fremtidige nationale tilhørsforhold. Mange kom rejsende med tog til Vejen Station. En flagallé var rejst fra stationen til grænsen for at byde dem velkommen. 

 

Ved det danske toldsted var der rejst en æresport. På siden mod Danmark lød teksten "Nordens Grænsepæl rykkes atter frem mod Syd 1864-1920". På siden mod Tyskland lød teksten "Atter det skilte bøjer sig sammen 1864-1920". 

 

Danskerne var så sikre på udfaldet, at de samledes ved Skodborghus den 10. februar om aftenen trods storm og regn for at fejre begivenheden. De gik over grænsen syngende danske sange, og de plantede for første gang i mange år Dannebrog i sønderjysk jord.

 

En endnu større festdag var Genforeningsdagen den 15. juni 1920. Aftenen før samledes tusinder af nørre- og sønderjyder sig ved Frederik VII's bro. Der blev holdt taler af redaktør Ludvig Rasmussen, Vejen, og forstander Knud Pedersen, Skibelund Efterskole. 

 

På slaget 12 ved midnat gik den store forsamling af grænsebeboere med Niels Lauridsens orkester i spidsen over broen til tonerne af "Dengang jeg drog af sted". På den tyske side af åen blev de mødt af begejstrede sønderjyder. Grænseskellet var slettet, Sønderjylland var igen en del af kongeriget.

 

Fejringen af Genforeningen ved Skodborghus. Natten til 15. juni 1920.
Foto: Vejen Lokalhistoriske Arkiv.

 

Hansen, Emil Aage: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, 2001. 

Jonø, Martin: Kulturmiljøer langs Kongeå-grænsen, registrering og vejledning. Arkitektskolen i Århus 2003.

 

Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov