Kroerne ved Kongeåen

Kongeligt privilegeret kro eller smugkro

De ældste kroer i Danmark stammer fra 1100-1200-tallet. De kongeligt privilegerede kroer med statsautorisation og tilladelse til udskænkning blev oprettet af Christian V i 1695. Ud over de lovlige kroer, var der naturligvis også smugkroer med tillokkende navne som ’Kom-Igen’, ’Snur-Om’, ’Kig-Ind’ eller ’Tænd-Pibe’.

Jedsted Spanghus

Kongeåens vestligste kro var Spanghuset ved Vilslev Spang (også kaldet Jedsted Spang). Sidst i 1700-tallet fik ejerne tilladelse til krohold, og stedet blev kaldt ’privilegerede kro, Jedsted Spanghus’. 1791-1850 var der toldsted ved spangen og dermed en livlig trafik. Kroejerne var initiativrige og indrettede en høker, en købmandsbutik, i den anden ene af huset. Da Spanghuset skiftede ejere i 1935, lukkede både kroen og høkeren.

Jedsted Kro

I den sydlige ende af Jedsted i Vilslev sogn lå endnu en lille kro. På landkort fra 1899 er kroen tydeligt afmærket, og derudover ved vi kun, at kroen i 1838 var ejet af Nikolaj Verner Terkildsen. Ifølge de lokale indbyggere brændte kroen i 1916.

Kro og hotel i Gredstedbro

Kroen blev omtalt første gang i 1651, og indtil 1851 havde Gredstedbro også toldsted. Byen voksede, da jernbanen blev anlagt i 1875, og i 1905 opførte kroens ejere Hotel Gredstedbro over for den gamle kro. Hotellet fik både møde- og teatersal og blev byens nye samlingssted, som stadig eksisterer.

Nogle af beboerne på gården og kroen "Gredstedbro" i 1890'erne. Foto: Ukendt.

Kroen ved Broen

I 1918 skulle Hotel Gredstedbro have ny forpagter. Da han ikke kunne få spiritusbevilling, fordi Indre Mission på det tidspunkt havde flertal i Jernved Sogneråd, valgte han at bygge en ny kro syd for Kongeåen – i Hjortlund sogn og kun få hundrede meter fra Hotel Gredstedbro. Her var sognerådet anderledes indstillet, og Kroen ved Broen fik spiritusbevilling.

Hvide Kro

På den gamle studedrivervej, i Farup sogn tre km syd for Gredstedbro, lå Hvidekro Gård. Det var sandsynligvis ikke en kongeligt privilegeret kro, og den eksisterede kun i få år. I folketællingerne fra 1870 og 1880 stod Anders Lassen opført som gårdmand og kroejer. Gården hed også Hedegårdshøj, og på de historiske kort kan man se gården under begge navne: Hvidekro Gård og Hedegårdshøj.

Kalvslund Kro

Kroen vest for kirken blev opført i 1856. Fra 1865 til 1889 var der toldsted, og toldembedsmændene var en del af husstanden. I 1870 bestod husstanden af 20 personer: Kroejeren Conrad Nissen Knudsen, der tillige var gårdmand og sognefoged, hans familie, en kommis, otte tjenestefolk, toldkontrolløren og hans kone, en toldkarl og to korporaler ved grænsepolitiet. Kalvslund Kro lukkede for nylig.

Postkort med Kalvslund Kro i 1950’erne. Foto: Ukendt.

Villebøl Kro

Kroen har rødder tilbage til 1700-tallet. Den fungerede 1865-1875 også som toldsted og var hjem for to familier. I 1870 bestod husstanden af kroejeren Niels Kristensen, hans kone, deres fem børn og tre tjenestepiger samt toldassistenten, hans kone, deres syv børn og en tjenestepige – i alt 20 personer. I dag er kroen indrettet til campingpladsen Kongeaa Camping.

Smugkroer

De ulovlige kroer er vanskelige at lokalisere, men i området lå der to huse, som hed ’Snur-om’, et i Hjortlund og et i Farup sogn. Begge lå, hvor vejen drejede (snurrer) – og så kunne man jo snurre ind efter et krus øl ved samme lejlighed.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt