Smugleri

I Christian III’s tid blev der opkrævet indførselstold af det øl, der blev importeret i store mængder fra Tyskland. Samtidig blev udførselstolden på stude og heste sat op fra 2 til 20 skilling. Toldstigningerne medførte en voldsom stigning i smugleriet. Dette fik kongen til at befale, at smugleri skulle straffes som andet tyveri. 

 

Drejede det sig om smugleri af varer af større værdi end en halv mark, såsom stude, indebar det hængning. Ved grænsen blev der rejst en galge med en oksehud med horn sømmet fast på den, så alle kunne se, hvordan det gik for dem, der smuglede stude over grænsen. 

 

Der var masser af ulovlige vadesteder, hvor smugleriet kunne foregå. Andre steder, hvor det var muligt at komme over Kongeåen, var de overgange, som folk, der havde ejendomme på begge sider af åen, havde lov til at have samt de overgange, som ålegaardsejerne havde en vis begrænset ret til at benytte.

 

Smugleriet var ikke sådan til at standse. Helt op til Genforeningen i 1920 hvor toldgrænsen blev flyttet sydpå, foregik der et omfattende smugleri over den gamle grænse. 

 

I årene 1764-66 blev der anmeldt cirka 56.500 stude til opstaldning i Jylland. Kun 25.800 af dem blev registreret som udført og fortoldet. Da stort set alle opstaldede stude gik til eksport, må over halvdelen have været smuglet sydpå udenom toldstederne. Udover stude blev der smuglet mange heste sydpå. 

 

Fra syd mod nord blev der drevet varesmugling i stor skala. Det drejede sig om mange forskellige varer. Dels om ting, der blev søgt fremstillet i Danmark, som forskellige manufakturvarer, og som man derfor slet ikke måtte indføre, dels om alt mellem himmel og jord, som man søgte at undgå at betale told af. 

 

Populære smuglervarer var forskellige nydelsesvarer. En amtmand, der levede i slutningen af 1700-tallet, fortalte at vin, fransk brændevin, tobak og kaffe næsten ikke nævntes i toldbøgerne, idet næsten alt hvad der blev brugt af disse nydelsesmidler, og det var store mængder, blev smuglet ind i Kongeriget.