Skodborghus’ videre skæbne

Mod slutningen af 1500-tallet var Skodborghus dage som kongeligt slot og selvstændigt len talte. Slottet blev i 1573 lagt under Koldinghus og kun syv år efter gled det helt ud af Kronens eje. 

 

Den jagtglade kong Frederik II ønskede et samlet jagtdistrikt i Østjylland. Han mageskiftede derfor Skodborghus med Vranderupgård i Seest sogn. Sidstnævnte tilhørte Kirstine Ulfelt, som nu tog bopæl på Skodborghus. Hun havde været gift med Povl Abildgaard, og slottet blev en privat adelig herregård ejet af familien Abildgaard, som tog bopæl på gården. 

 

I 1647 arvede ejeren af Skodborghus Mandrup Abildgaard Estrup Hovedgård efter Thomas Juul. De to herregårde blev derefter drevet sammen. 

 

Svenskerkrigene tog hårdt på såvel gården som egnen, og Skodborghus genvandt aldrig tidligere tiders styrke.

 

Bygningerne led i 1659 hårdt under naboskabet til de polske hjælpetroppers lejr i Skudstrup, og mange af dens fæstegårde blev lagt øde. Skodborghus sank ned til at blive en forpagtergård under Estrup. Det var en gård i forfald.

 

I 1772 købte Hans Jepsen Gundorph, en bondesøn fra Åre, Skodborghus. Han videresolgte den i 1786 gården til toldkontrollør Michael Møller, som i 1788 udstykkede store dele af jorden. Ti nye gårde og tre nye hussteder så dagens lys. Tilbage blev en gård på sølle 181 tdr. land mager jord og forfaldne bygninger.

 

I 1811 købte Hans Kristian Thomsen fra Skodborg det gamle slot, som nu nærmest var en ruin. Han blev den sidste, som boede på Skodborghus. Tre år senere overtog han postvæsenet og kroholdet og valgte at flytte gården op til Ribe-Kolding Landevej. Her lå kroen og posthuset mere centralt i forhold til trafikken. Det gamle slot blev brudt ned, og stenene blev genanvendt til opførelsen af det nye stuehus.

 

Gården Ny Skodborghus blev i familien Thomsens eje i mere end 100 år, men i 1866 blev ejendommen delt. Sønnesønnen Fr. Thomsen arvede kroen. Han byggede den nuværende krobygning på den søndre side af landevejen. Datteren Sophie Juliane Thomsen overtog postvæsenet og gården. 

 

Gården brændte i 1929, og ruinen blev jævnet med jorden. Den gamle gårds magre jorde blev udstykket i seks nye statshusmandsbrug.  

 

Ribe og Haderslev Amtsråd besluttede i 1861 at bygge en ny bro over Kongeåen. Samtidig blev vejen lagt om, så den kom til at gå hen over slotsbanken. På dele af slotsbanken havde familien Thomsen allerede bygget et aftægtshus, som i 1865 blev lejet ud til Toldvæsenet. 

 

I 1895-96 besluttede man at rydde resten af slotsbanken i bund og grund. Store mængder fyld og kalk blev kørt ud i engen. Den sidste store stendynge blev fjernet i 1900.

 

Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov