Vilslev Spang og toldstedet

Oprettelsen af Vilslev Spang
Syd for Kongeåen ligger det idylliske Vilslev Spang, som er forbundet med landsbyen Vilslev med en gangbro. Spang betyder ’gangbræt over vandløb’, og spangen blev bygget af Berendt Præstiin i 1760’erne for at lave en vestlig passage over Kongeåen. Indtil da skulle folk krydse åen ved Gredstedbro, et par kilometer derfra. Præstiins hus, Spanghuset, var dengang det eneste på stedet, og han begyndte at opkræve en skilling fra alle, der passerede.

I 1777 blev landet ramt af kvægsyge, og al passage over spangen blev forbudt. Præstiin fik en årlig godtgørelse fra kongen, men måtte i 1782 igen søge tilladelse til at opkræve betaling, fordi folk havde glemt, at de plejede at betale. Tilladelsen kom i hus, og i 1783 kunne Præstiin sætte et skilt op, som viste, at betalingen var kongeligt privilegeret.


Spangen over Kongeåen. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

Mellem Danmark og Tyskland
Indtil 1850 gik grænsen mellem kongeriget og hertugdømmerne ved Kongeåen, hvorefter grænsen blev flyttet til Ejderen, som var kongerigets grænse indtil 1864. De fleste indbyggere i Jedsted hørte til hertugdømmerne, mens indbyggerne i Vilslev hørte til kongeriget.

I princippet betød det, at Jedsted-folkene skulle betale told, når de krydsede kongerigets toldsted, men det var for besværligt at administrere, og alle sognets indbyggere blev undtaget toldreglerne. Da toldstedet blev oprettet, opførte myndighederne et lille kontrollørhus med en have på toften ved Spanghuset. Toldstedet eksisterede 1791-1851.

En tolderfamilie i 1840
I 1840 bestod husstanden af grænsekontrollør Lorentz Peter von Bülow, hans kone Sophie Charlotte Heilmann og deres femårige plejedatter Boel Petersen Wind. Familien havde to tjenestepiger, Ingeborg Marie Holst og Marie Brun, samt to ’edsvorne toldkarle’, Mads Pedersen Hjortkjær og Hans Iversen.

Familien Bülow flyttede fem år senere til Bogense, hvor grænsekontrolløren blev toldforvalter og siden kammerråd. I 1849 fik familien kongelig bevilling til at adoptere Boel, som havde skiftet navn til Polly Bülow.

Ifølge lokale overleveringer blev de skiftende toldere og toldkarle ofte inviteret ind i kroen, så smuglerne havde fred og ro til at føre ulovlige varer over Kongeåen. Da toldstedet blev nedlagt, blev huset solgt på auktion. Huset kan genkendes på Frederik VII’s monogram i gavlen.


Toldstedet ved Vilslev Spang. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

Det lille samfund ved Kongeåen
Sidst i 1700-tallet begyndte Spanghusets ejere at drive kro, og i 1814 blev stedet kaldt ’privilegerede kro, Jedsted Spanghus’. Kroen beværtede ofte kirkegængerne efter en barnedåb eller begravelse i Vilslev Kirke.


Købmandsgården og kroen. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

De skiftende kroejere var initiativrige, og i 1800-tallet åbnede de en høker, en lille købmandsbutik i den anden ende af Spanghuset. Kroen og købmandsbutikken eksisterede indtil 1935.

Selv om toldstedet forsvandt, fortsatte udviklingen ved Vilslev Spang. I 1860 indrettede Peder Jensen et farveri i den gård, der nu hedder Farvergården. Uld, garn og tøj blev hentet i omegnsbyerne og farvet, hvorefter varerne blev fragtet retur til kunderne.

Der var også plads til foreningsliv, og fra 1898 til 1938 holdt afholdsloge nr. 130 hos I.O.G.T. (International Order of Good Templars) til ved Vestervang. I 1940 blev broen mod øst indviet, og Vilslev Spang mistede sin betydning som overgangssted.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt