• Dansk
  • English
  • Deutsch

Cikadegræshoppe

- smuk og sjælden
 
Cikadegræshoppen er med sine klare grønne og gulgrønne farver en af Danmarks smukkeste græshopper. Det er også en af vores sjældneste græshopper.
 
Cikadegræshoppen findes kun tre steder i Danmark, nemlig i Sønderjylland, Vestjylland og på Lolland Falster.
 
Cikadegræshoppen har fået sit navn på grund af dens karakteristiske cikadelignende sang. Sangen bliver frembragt ved, at cikadegræshoppen gnider vingerne hurtigt mod hinanden. Det er hannerne, som synger for at lokke hunner til.
 
Cikadegræshoppen findes langs stier på kanten af ådalen. Den kan være svær at få øje på i græsset, men lyt efter dens cikadelignende sang. 
 
 
Fakta om cikadegræshoppen
 
Længde: 13-20 mm
 
Olivengrøn og gulgrøn med en sort aftegning på siden af hovedet. 
 
Sjælden i Danmark. Findes kun i Sønderjylland, Vestjylland og på Lolland Falster. 

Cikadegræshoppe