Sankthansorm

 

Sankthansormen tilhører gruppen af biller, der kaldes ildfluer. Den findes langs Kongeåen, og der er størst chance for at se den i forsommeren omkring sankthans. 

 

Sankthansormen lever på fugtig jordbund, blandt andet i moser, på enge og i skove med bundskygge. 

 

Sankthansormelarven lever blandt andet af snegle, som den bider og lammer med en dræbende gift. Efter aflivningen tygger larven et fordøjelsesenzym ind i sneglen. Enzymet forvandler sneglen til en suppeagtig væske, som larven kan indtage.

 

 

Hannerne flyver rundt for at lede efter de lysende hunner. Hunnerne kan ikke flyve, men de tiltrækker hannerne ved at tænde en lille hvid-grøn diode på bagkroppen. Når mørket falder på, kan du se dem som små lysende grønne pletter i det høje græs.

 

Sankthansormens evne til at udsende lys er til stede på alle udviklingsstadier, og selv ægget kan lyse. Evnen er dog særligt veludviklet hos den vingeløse hun.

 

 

 

Længde hun: 16-25 mm

Længde han: 11-12 mm

 

Hannens dækvinger er sortbrune med en gulbrun kant. Følehorn og ben er brunlige.

 

 

Hunner er lang, flad og larveagtig. Brunlig på oversiden og rosa på siderne. Den har hverken vinger eller dækvinger.

 

Almindelig i Midtjylland. Sjælden i Sønderjylland, Nordvestsjælland og på Bornholm.