Det sønderjyske kaffebord

Det sønderjyske kaffebord står i et ganske særligt lys for mange danskere, og bordet er blevet et symbol på overdådighed. 

 

Et klassisk sønderjysk kaffebord er bygget over to hovedelementer, de bløde og de hårde kager. En gylden regel var, at et fuldt kaffebord skulle indeholde mindst syv slags bløde og syv slags hårde kager. Bløde kager var alt fra boller til lagkager, hårde kager var sprøde småkager. 

 

Man får desværre kun alt for sjældent i dag serveret et fuldt kaffebord.

 

Det sønderjyske kaffebord har været et begreb for mange danskere gennem mere end hundrede år, men sandheden er, at de sønderjyske kaffeborde ikke var mere overdådige end de kaffeborde, som de nørrejyske gårdmandskoner tidligere trakterede deres gæster med. Den store forskel lå i konteksten.

 

Kaffeborde med et stort udvalg af kager holdt deres indtog i anden halvdel af 1800-tallet. De to vigtigste forudsætningerne for kaffebordenes udbredelse var, at kaffe blev en drik for menigmand, og at komfuret holdt sit indtog i de danske hjem. 

 

Komfuret havde mange fordele i modsætning til det åbne ildsted. En af disse var en lille ovn med mulighed for at regulere varmetilførslen. Det gav mulighed  for at bage kager i større stil.

 

Mange forskellige slags bagværk er en vigtig del af det sønderjyske kaffebord. Kagebagning i større stil begyndte først at blive almindelig i 1860'erne. Man havde nok bagt kager tidligere, men de var blevet serveret som dessert. Nu blev kagerne sammen med kaffen til et selvstændigt mellemmåltid.

 

Det sønderjyske kaffebord udviklede sig fra 1870'erne, men først i 1890'erne havde kaffebordene nået det omfang, som vi i dag forbinder med begrebet sønderjysk kaffebord. Det var et fænomen, som først og fremmest trivedes på landet, og her blev skikken især praktiseret i gårdmandsfamilier. 

 

De havde råvarerne og arbejdskraften til at frembringe et fuldt kaffebord. Hos husmandsfamilierne fandtes kaffebordene også, men i mindre målestok. Derimod blev det i byerne aldrig helt god tone at fråse med kager, hverken i middel- eller overklassen, og arbejderfamilierne havde slet ikke råd til at diske op med et kaffebord.

 

Det sønderjyske kaffebords glansperiode var fra 1890'erne til 1914. Den faldt sammen med det storstillede forsamlingshusbyggeri i Sønderjylland. Forsamlingshusene kunne ikke få spiritusbevilling, så kaffepuncher eller grogger var bandlyste til møderne. Man måtte i stedet holde sig til kaffeborde med bløde kager. 

 

Kaffebordene byggede på såkaldt føring, hvilket betød, at hver husstand medbragte kager til det fælles kaffebord. De mange forskellige varianter af kringler, tærter, småkager og søsterkager blev stillet op på de lange borde i forsamlingshuset. 

 

Overdådigheden og variationen var stor. For tilrejsende danske foredragsholdere var de med til at skabe myten om de helt utrolige kaffeborde i Sønderjylland. 

 

Traditionen bød, at man tog 3-4 slags kager på tallerkenen ad gangen Oplevelsen af de mange forskellige slags kager, de overlæssede kagetallerkener kombineret med deltagernes fællesskabsfølelse, kampvilje og fællessang var med til at skabe myten om de helt utrolige sønderjyske kaffeborde.       

 

 

Adriansen, Inge: Det sønderjyske kaffebord - et samspil mellem nationalpolitik og kosttradition. Grænseforeningens årbog 1998.

 

Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov

 

Skrave Forsamlingshus