Skrave Forsamlingshus

 

Sønderjyllands første forsamlingshus blev bygget i Skrave Sogn i 1892. Dansksindede i Skodborg og Skrave sogne gik sammen om bygge huset, som blev lagt centralt i et vejkryds. 

 

Forsamlingshuset blev rammen om det danske foreningsliv. Huset blev hurtigt for lille. Allerede i 1906 opførte Skodborg deres eget forsamlingshus, og i 1923 byggede man forsamlingshuset i Københoved. Skrave forsamlingshus brændte i 1940 og blev ikke genopført. 

 

Det danske foreningsforeningsliv i Sønderjylland blomstrede i 1880'erne. Lokalt blev der oprettet foredragsforeninger, husflidsforeninger og gymnastikforeninger. På regionsplan samlede de dansksindede sønderjyder sig i Sprogforeningen stiftet i 1880, Nordslesvigsk Vælgerforening oprettet i 1888 og Nordslesvig Skoleforening fra 1892. 

 

De tyske myndigheder var ikke glade for den danske mødeaktivitet. De begyndte at true kroværterne på deres næring, hvis de lagde hus til danske møder. Kroejerne blev tvunget til at sige nej til at udleje deres lokaler til de dansksindede foreninger. 

 

Forsamlingshusene i Sønderjylland skal ses som en kampreaktion på de tyske myndigheders pres. Husene havde et udtalt politisk formål og var et væsentligt led i den nationale kamp. 

 

Som de første i Sønderjylland gik 77 dansksindede borgere i Skrave og Skodborg sammen om at bygge et forsamlingshus. Huset blev beskedent og rummede en forstue, garderobe, køkken, bestyrelsesværelse og sal. For at holde prisen nede blev huste opført af kløvede kampesten, skænket af garanterne. 

 

Den preussiske lovgivning regulerede livet i forsamlingshuset. Man havde ikke som i Danmark forsamlingsfrihed. Alle møder skulle anmeldes i forvejen, medlemslisterne skulle løbende ajourføres og indsendes til myndighederne, og alle foreningsmøder, hvor der blev drøftet offentlige anliggender eller sager af politisk art, var underkastet polititilsyn. 

 

Kvinder havde ikke lov til at deltage i politiske møder. En mere liberal lov trådte i kraft i 1908. 

 

Forsamlingshusene blev som i Danmark også benyttet til foredrag, møder, sang, gymnastik, husflid, dilettant, folkedans, fester og sammenkomster. Til forskel fra kroen kunne forsamlingshuset ikke få spiritusbevilling. I stedet overførte man de private hjems kaffebordstraditioner til forsamlingshuset.

 

 

Forsamlingshuset på landet, en redegørelse fra kulturministeriets forsamlingshusudvalg, 1979. 

Københoved Bysamfund. Bidrag til Skrave Sogns Historie I, Kolding 1950, genoptrykt 2012, s. 285-294. 

Gotved, Thorleif Rytz: Forsamlingshuse på Røddingegnen. I Historisk årbog for Røddingegnen 2002.

 

Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov