Foldingbro som toldgrænse

Bebyggelsen ved Foldingbro har fået navn efter Folding Bro, der i gammel tid forbandt Folding Sogn i Kongeriget Danmark med hertugdømmet Sønderjylland på den anden side af åen. 

 

Folding Bro var et af de få steder ved grænsen, hvor det var tilladt at føre varer ind og ud af kongedømmet. Derfor var Foldingbro et naturligt rastested for vejfarende. Allerede i det ældste kendte dokument, hvor navnet Foldingbro nævnes, omtales en kro på stedet. 

 

Længe var der ikke noget kontrolapparat til at kontrollere grænsen, men i 1570 fik lensmanden befaling fra kongen om, at kronens gård ved Foldingbro fremover skulle være bolig for en bromand, der skulle kontrollere, at der ikke blev drevet heste og stude over broen, uden at der blev betalt told af dem. 

 

Med undtagelse af en kort periode 1850-64, hvor toldgrænsen var flyttet sydpå, var der derefter toldopsyn i Foldingbro helt op til Genforeningen i 1920.

 

I perioden 1580-1790, hvor Foldingbro fik et egentligt toldsted, indskrænkede opsynet sig til, at bromanden, der førte opsynet, talte de dyr, der skulle over grænsen, hvorefter han udfærdigede en passerseddel - selve opkrævningen af tolden foregik i Ribe.

 

Ofte var bromanden, der førte toldopsynet, også den person, der holdt kroen. Man kan forestille sig, hvilke problemer denne dobbeltrolle må have indebåret, både at skulle kontrollere og beværte de rejsende. Systemet måtte uvægerligt medføre, at det til tider var så som så med kontrollen.

 

I en plan til at forhindre toldsvig ved Foldingbro blev det i 1784 bemærket, at bromandens gård var indrettet således med porte, at smuglerne kunne passere udenom selve toldstedet, der lå i gårdens hovedfløj. Det blev antydet, at dette arrangement var helt bevidst fra bromandens side, så han kunne have ”sin ed fri, at ikke noget er passeret igennem det kongelige toldsted”.

 

I 1790 tog man konsekvensen og afskaffede bromanden. I stedet oprettedes et egentligt toldsted i krogården, som kronen købte af den daværende bromand og kroholder. Ved toldstedet ansattes en tolder, en kontrollør samt en bomkarl. 

 

Kontrollørerne skulle holde hest og have en edsvoren karl i tjenesten. Udover dette blev der ansat 10 beredne patruljebetjente. De nyansatte kontrollører og patruljebetjente skulle ledes af den nye tolder i Foldingbro og hans kollegaer i Ribe og Kolding. 

 

En undersøgelse i 1817 viste en udbredt korruption blandt toldpersonalet ved grænsen. Under den efterfølgende retssag blev såvel tolderen som toldkontrolløren ved Foldingbro dømt til livstids straffearbejde i Viborg tugthus.

 

Et par år efter forsøgte man sig med at ansætte en toldkasserer. Selve toldtilsynet skulle nu udøves af en grænsetoldinspektør. Herved håbede man på at mindske risikoen for korruption. Men tre år efter blev der konstateret kassemangel i hans regnskaber, hvorefter han mistede sit embede.

 

Først efter nederlaget i krigen 1864 blev der en effektiv toldkontrol ved Foldingbro.

 

 

Forfatter: Peter Munch Jensen, forhenværende museumsinspektør Museet på Sønderskov