Guldsmed
– et levende oldtidsfund
Ældgammel og stadig på vingerne
Guldsmeden er et af verdens ældste insekter. Der er fundet 250 mill. år gamle fossiler af guldsmede, der ligner nulevende arter. Guldsmedene fløj således rundt i nåle- og bregneskovene før de første dinosaurer viste sig på jorden. Også i Danmark er der fundet fossile guldsmede, der er 54 mill. år gamle i mo-leret fra Mors og Fur. Det største insekt, der har levet på jorden er kæmpe guldsmeden, der havde et vingefang på 70 cm.
Flyvende helikopter
Guldsmedens flyveteknik er helt unik i dyreverdenen. Ikke alene er den super hurtig, den kan flyve med en hastighed på 35-40 km/t. Guldsmeden kan bevæge for- og bagvingerne uafhængigt af hinanden hvilket giver den stor manøvredygtighed i luften. Ligesom en helikopter kan den stå stille i luften i flere minutter og den kan lynhurtigt skifte retning og også flyve baglæns.
Spis eller bliv spist
Guldsmeden har kæmpestore sammensatte facetøjne, der kan bestå af næsten 30.000 facetter i hvert øje. De store øjne gør den i stand til at se i en afstand af 15-20 m. i alle retninger. Den jager ved hjælp af synet kan fange andre flyvende insekter i luften. Den holder byttet fast med benene og kan også spise, mens den er på vingerne. Guldsmedens larver lever i ferskvand i vandhuller, småsøer og vandløb. Larven er et drabeligt rovdyr, der sidder på lur efter alt hvad, der bevæger sig. Den spiser vandinsekter, haletudser og fiskeyngel. Det siges, at hvis guldsmedelarven var på størrelse med en hund, ville den være verdens farligste rovdyr. Hverken larver eller voksne guldsmede går af vejen for at spise andre guldsmede. Guldsmeden har selv fjender. Æg og larver kan spises af fisk og vandinsekter, ænder og hejrer og især nyforvandlede guldsmede er sårbare. De flyver dårligt og kan let fanges af fugle som isfugl og små falke. Er de rigtig uheldige, kan de falde ned på den kødædende plante soldug og blive spist af en blomst.
Fakta
Der findes 35 arter af guldsmede i Danmark. Guldsmedene kan kendes fra de nært beslægtede vandnymfer på, at de i hvile holder vinderne vinkelret ud fra kroppen, mens vandnymferne holder vingerne sammenfoldet langs med kroppen. Blå mosaikguldsmed er udbredt og almindelig i det meste af landet. Den er en af vores største arter med en kropslængde på 71-74 mm og et vingefang på 97-110 mm. Hannen er iøjnefaldende med sine flotte gule, grønne og blå pletter på bagkroppen. Hunnen har kun grønne pletter. Den yngler i småsøer og vandhuller og jager over enge og langs skovveje og også i haver. Den flyver i perioden fra slutningen af juni til oktober.