Toldstedet ved Gredstedbro

Kongeåen ved Gredstedbro. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

Grænsesikring og statsindtægter
Siden middelalderen har grænsekontrollen haft to formål: At forsvare landet mod fjender og at sørge for kontrol af de varer, der bliver ført frem og tilbage over grænsen.

Fjenden kunne også være sygdomme. Under kvægpesten i 1740’erne og 1760’erne blev grænsen begge gange bevogtet af militæret, så ingen dyr kunne krydse grænsen ulovligt og sprede sygdommen.

Varekontrollen var ikke så meget for at forhindre handel som for at sikre staten en ekstra indtægt. I middelalderen varierede toldsatserne fra sted til sted, og bestemte persongrupper kunne fritages for told. For eksempel måtte adelen og gejstligheden i 1500-tallet handle toldfrit med varer til eget forbrug.

I 1850 blev toldgrænsen flyttet ned til Ejderen, og toldstederne langs Kongeåen blev nedlagt. Året efter nederlaget i 1864 oprettede den danske stat et grænsetoldpolitikorps. Der blev oprettet nye toldsteder langs Kongeåen, blandt andet ved Kalvslund og Villebøl. Disse toldsteder eksisterede indtil 1920. Grænsetoldpolitikorpset skiftede i 1876 navn til Grænsegendarmeriet, som fra 1952 hed Toldgrænsekorpset. Det blev nedlagt i 1969, og opgaverne overgik til toldvæsenet.


Bevogtningen ved Kongeåen i 1915. Foto: Ukendt.

Gredstedbros toldsted
Kongen har blevet opkrævet told mellem kongeriget Danmark og de tyske hertugdommer siden 1100-tallet. Toldstedernes placering fulgte som hovedregel Kongeågrænsen, men Ribe var dansk og en af de vigtige handelsbyer, og derfor lå toldstedet dér.

Ribe har været toldsted siden i hvert fald 1231. Dette år fik kongen 960 mark i toldindtægt, heraf 350 mark fra hestetolden, hvilket svarer til told fra mindst 8400 heste.

I 1571 blev toldstedet flyttet fra Ribe til Gredstedbro. Byens første tolder var bonden Niels Nielsen, som fik embedsbolig på en af kongens fæstegårde, hvorfra han både førte tilsyn med tolden og drev landbrug. Når varerne skulle fortoldes, kunne der være ventetid, og den blev fordrevet med et krus øl. I 1651 omtales toldstedet og kroen ved Gredstedbro for første gang, og selv om toldstedet blev nedlagt i 1851, fortsatte krodriften.

Byen udviklede sig, og i 1905 opførte kroejerne Hotel Gredstedbro, der passede til byens nye status som stationsby. Grunden med det gamle toldsted blev udstykket, men hotellet eksisterer stadigvæk.


Hotel Gredstedbro i 2015. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

Smugleri
Myndighederne kæmpede ofte mod smuglere, hvilket var svært i de tilfælde, hvor tolderne selv var involverede i ulovlighederne. Flere gange greb myndighederne ind mod organiseret smugleri, blandt andet ved Told-Defraudationssagen (toldsvigersagen) 1728-1729, hvor flere studeflokke var blevet ført over Kongeåen uden om toldkontrollen. Det viste sig, at både tolderen og bromanden i Gredstedbro var blevet bestukket til at lukke dyr over Kongeåen uden afgift. Tolderen ved Gredstedbro fik en bøde på 10 rigsdaler.

I en større sag fra 1814-1816 blev hele 12 toldere langs Kongeåen dømt for svindel. Tolderne havde modtaget bestikkelse og skrevet for få – og forkerte – varer ind i protokollerne. For eksempel var stude billigere at fortolde end heste, og det var heller ikke altid, at toldkontrolløren havde noteret det korrekte antal. Ved Gredstedbro blev toldkontrollør Guldberg idømt otte måneders fængsel, og hans kollega Abell fik et år bag tremmer.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt