Engvandingskanalerne ved Villebøl, Hjortlund og Jernved

Langs Kongeåen lå tidligere mange engvandingsanlæg, som sørgede for en stabil vandtilførsel til engene. Vandingskanalerne ved Villebøl, Hjortlund og Jernved blev anlagt med hjælp fra Det Danske Hedeselskab i 1874.

Resterne af engvandingskanalen ved Villebøl-Ravning. Foto: Torben Meyer.

Engvandingen og Hedeselskabet

Høet og græsset fra de frodige enge blev brugt til kreaturernes vinterfoder, og en tør sommer kunne ødelægge høsten. Ved at grave kunstige kanaler, som kunne lede vand til engene og samtidig give drikkevand til dyrene, blev produktionen mere stabil, og bøndernes økonomi blev forbedret.

I 1874 udarbejdede Det Danske Hedeselskab en plan for fire vandingskanaler ved Kongeåen, nemlig Villebøl-Hjortlund, Villebøl-Jernved, Hjortlund-Brokær og Jernved-Gredstedbro.

Kanalerne hørte sammen parvis. Villebøl-Hjortlund (syd for åen) og Villebøl-Jernved (nord for åen) havde stemmeværk ved Villebøls østgrænse, mens Hjortlund-Brokær (syd) og Jernved-Gredstedbro (nord) havde stemmeværk 600 m øst for Hjortlund by. Ved stemmeværket blev vandløbet stemmet op og holdt tilbage, og herfra førte kilometerlange, kunstigt anlagte kanaler ud til engene.

Vandforholdene ved Kongeåen

Da Hedeselskabet lavede planerne i 1874, undersøgte de vandstanden, åens fald og vandets hastighed. Optegnelserne er lavet i fod og alen, men er her omregnet til metersystemet.

Hedeselskabet konkluderede, at vandet i Kongeåen var meget frugtbart. Fra Villebøl til Gredstedbro havde Kongeåen et fald på ca. 6,3 m. Vandgennemstrømningen var, når vandet stod lavt om sommeren, på ca. 1,9 m3 pr. sekund, om efteråret mellem 3,4 og 4,3 m3 pr. sekund – og tit endnu mere.

Selve jordarbejdet blev udført af kanalbisser – mænd, som med trillebør og skovle rejste rundt og arbejdede ved Hedeselskabets projekter.

Kanalerne ved Villebøl, Hjortlund og Jernved

Hedeselskabets optegnelser om de østligste kanaler ved Villebøl viser, hvor omfangsrigt arbejdet var.

Villebøl-Hjortlund-kanalen på sydsiden blev 8,2 km lang og afvandede ca. 300 tdr. land. Villebøl-Jernved-kanalen på nordsiden blev 7,6 km lang og afvandede ca. 350 tdr. land. Ved begge kanaler var vandgennemstrømningen på ca. 1,84 m3 pr. sekund, hvoraf 0,28 m3 var svind.

Stemmeværket ved Villebøl opstemmede åen ca. 70 cm over almindelig sommervandstand. Den øgede vandstand betød, at det var nødvendigt at opføre diger, så engene langs åen ikke blev oversvømmet. Digerne blev ført 300 m øst for Ravning by, og samtidig blev der gravet en afledningsgrøft til de berørte enge. Grøften blev ført under kanalerne og udmundede i åen neden for slusen ved stemmeværket.

Ved alle vejbroerne byggede man lukkesluser, så sluserne kunne lukkes, hvis digerne blev gennembrudt, eller vandgennemstrømningen var for lav.

Prisen på et engvandingsanlæg

Omkostningerne blev udregnet i rigsdaler. 1 rigsdaler svarede til 96 skilling. Fra 1. januar 1875 overgik Danmark til krone-øre-systemet, og da blev en rigsdaler ombyttet til to kroner.

Selve jordarbejdet kostede for Villebøl-Jernved-kanalen 5727,84 rigsdaler. Prisen for Villebøl-Hjortlund-kanalen var 4676,84 rigsdaler.

Slusen kostede 2000 rigsdaler for hver kanal, i alt 4000 rigsdaler. Lukkeslusen ved vejbroen kostede 370 rigsdaler.

Kanalen blev dækket af en betonbro, hvor vi ikke har en samlet pris, men den kostede knap 4 rigsdaler pr. kvadratmeter brooverflade.

Et fælles arbejde med fælles aftaler

Udgifterne blev delt mellem lodsejerne, som også indgik aftaler om, hvordan engvandingen skulle foregå fremover. Byggeriet og driften af kanalbroen var en fælles udgift, som blev fordelt efter antallet af ’vandparter’, det vil sige mængden af vand, man havde adgang til. Kanalerne blev renset op i april og september, og man måtte ikke sætte åleruser eller fiskegarn i kanalerne.

Engvandingen foregik fra maj til Skt. Hans, så græsset kunne nå at tørre til høslæt (høsten) i juli. Desuden vandede man i oktober og november, eller indtil frosten satte ind, for at give jorden næring til næste år.

Kanalerne nedlægges

Efter 1945 var der ikke længere interesse for kunstig engvanding. Kanalanlæggene var forfaldne, og det var for dyrt at istandsætte dem. Samtidig var der sket en stor udvikling inden for kunstgødning, som kunne købes forholdsvist billigt, og lodsejerne blev enige om at nedlægge kanalerne. Den nordre kanal til Jernved blev nedlagt i 1947, og den søndre kanal i 1953 efter 75 års værdifuld engvanding.

Af Johannes Garder, Kalvslund Sognearkiv

Kilder og litteratur

Planerne for arbejdet findes på Kalvslund Sognearkiv.