Vilslev - hvor Kongeåen møder Vadehavet
I Vilslev sogn fører Kongeåen ud til Vadehavet. Vilslev har været toldsted, og sognet har været delt mellem kongeriget Danmark og de tyske hertugdømmer.
Kongeåen ved Vilslev. Foto: Torben Meyer.
Vilslev Spang
Når man følger åens sydbred fra Kongeådal og nogle hundrede meter mod vest, kommer man til Vilslev Spang, som altså egentlig ligger i Jedsted, men lige over for Vilslev kirke. Stedet var tidligere et knudepunkt for trafikken over den vestlige del af Kongeåen, som blev krydset af gående trafik mellem købstaden Ribe og landsbyerne Darum, Tjæreborg og Jerne.
Her var spangbroen, en høj, smal gangbro, og ved spangen lå tolderens hus, kroen og farvergården sammen med et par andre huse. Lige øst for spangen var der et vadested, hvor vognene kunne passere, når vandet ikke stod for højt i åen.
To landsdele og to lovgivninger i det samme sogn
Det helt særlige ved Vilslev sogn er, at det omfatter dele af både Nørrejylland og Sønderjylland. Jedsted hørte til hertugdømmerne, men nogle af ejendommene var kongerigske, og her gjaldt de samme love som i Vilslev. De kongerigske og slesvigske ejendomme lå mellem hverandre i Jedsted. På nogle marker gjaldt dansk lov og på andre marker slesvigsk.
Det kunne være svært at finde rundt i landegrænserne og lovgivningen. Kromanden i Vilslev Spang kunne ikke få spiritusbevilling, fordi ejendommen lå på kongerigsk jord. Men nabogrunden var slesvigsk, så da han købte et stykke af den og byggede skænkestue, kunne han få bevillingen.
Nogle år senere fik en mand, der var født i Spangkroen, afslag på en ansøgning om fattighjælp fra Vilslev sogn, fordi han kom fra slesvigsk område. Men sogneforstanderskabet måtte ændre beslutningen, for myndighederne gav manden medhold i, at det var sandsynligt, at han var født i soveværelset, som var på kongerigsk område.
Toldkontrol
Toldkontrollørboligen lå lige over for kroen. Herfra måtte toldkarlene holde opsyn med åen helt ud til Vadehavet. Man kan endnu se et skilt med Frederik VII’s monogram i vestgavlen på huset. Der blev navnlig smuglet brændevin og klæde fra syd og stude og heste fra nord. Gårdene med tofter ned til Kongeåen i Vilslev blev handlet til højere priser på grund af deres fordelagtige beliggenhed for smugleriet.
Kirken
Vilslev Kirke er fra sidste halvdel af 1100-tallet. Tårnet og våbenhuset er tilbygget i 1400-tallet. Tårnet er ret usædvanligt placeret på nordsiden af koret, og det skyldes sandsynligvis jordbundsforholdene – men det har været et godt kendetegn. En pige, der skulle fra Lemvig for at tjene i Jedsted, fik den rejsebeskrivelse, at hun bare skulle følge kysten sydpå, til hun kom til en kirke, hvor tårnet lå i den forkerte ende.
Ud over Vilslev og Jedsted søgte halvdelen af Hillerups beboere kirken i Vilslev. Hillerups gårde var delt på må og få mellem Farup og Vilslev kirker. Men det fortælles, at mange mænd fra Hillerup foretrak kirken i Vilslev, for dér skulle de over spangbroen. Det kostede en skilling til kromanden, med mindre man besøgte kroen og fik en skænk. Så det følte de fleste, at de var nødt til.
Bid 1
Følger man åen mod sydvest, kommer man til et lille murstenshus ved et stryg, hvor der også er en træbro over åen. Huset har et usædvanligt navn, nemlig Bid 1.
Der har tidligere været et styrt, hvor vandet blev dæmmet op for at blive ledet ud i et kanalsystem, der sørgede for vand til markerne i Vilslev og Jedsted Enge. I det lille murstenshus overnattede slusevagten, som skulle sørge for at hæve og sænke vandstanden ved hjælp af planker, der blev sat oven på hinanden i slusen.
Engene
I engene græssede tidligere byens kreaturer og får. Især opfedning af stude var en vigtig indtægtskilde. Efter byggeriet af Ribe-diget 1911-1915 blev det muligt at dyrke korn i engene. Tidligere var der kun græsning og høbjergning. Vest for Bid 1 kan man følge sommerdiget på nordsiden af åen. Mellem sommerdiget og åen findes en bræmme, hvor kun naturen råder.
Kongeåslusen
I 1940 blev Kongeåen rettet ud. Når man ser gamle kort over Jedsted og Vilslev Enge, ser man en å, der snor sig i brede bugter mod nord og syd. Fra kirken og vestpå kan man se dybe spor af åens bugter eller kroge, som de kaldtes. Marknavnene minder om det snoede forløb, Skibskrog, Langkrog, Oldemorskrog, Pumpkrog og Vadkrog. Længst ude lige før diget ses krogene endnu, de er blot gennemgravede for at danne det nye åløb.
Digegrav og forland
Siden diget blev forhøjet og forstærket, er klæggravene groet til med tætte rørskove, lige som digegraven mange steder er helt skjult af tagrør. Det har i de senere år ført til, at store mængder af stære samles her om aftenen i trækperioderne og skaber sort sol. Men også gæs og svaner overnatter i det kystnære vadehav. Ud over fuglelivet præges diget og forlandet i hele sommerhalvåret af græssende får.
Af Roll Præstegaard, Vilslev Jedsted Sognearkiv
Kilder og litteratur
