Historier fra herredskontoret

Hjortlund sogn hørte under Gørding herred. Når der var lokale tvister, mødte man op hos herredsfogeden på herredskontoret. Respekten for autoriteterne var dog ikke altid lige stor, hvilket disse historier vidner om.


Tidligere lå herredskontoret i Hjortlund. Foto: Torben Meyer.

Sognefoged og herredsfoged
Tidligere var sognefogeden den øverste lokale politimyndighed. Han hørte under herredsfogeden, som var en kongeligt udnævnt embedsmand. Hvis sognefogeden ikke kunne eller havde myndighed til at løse de lokale konflikter, bragte man dem for herredsfogeden.

Sognene omkring Kongeåen hørte under herredsfogeden i Gørding-Malt herreder. I årene 1737-1800 var Skads herred også under samme herredsfoged. Indtil 1811 lå herredsfogedkontoret og tinghuset ved herregården Endrupholm nord for Bramming. Fra 1811-1814 lå det ved Byegen i Jernvedlund, derefter ved Hulvad i Malt herred. I 1838 flyttede tingstedet til Vejrup Kro, hvor det havde til huse frem til 1845, da man byggede et nyt tinghus i Holsted.

Brikker at se med
Engang havde et postbud, som hed Bossen, kvitteret for et beløb med en anden mands navn. En søndag var Bossen i kirke og hørte kandidat Knudsen tale. Emnet var, at den, der stolede på sig selv, kunne andre også stole på. Ordene gjorde indtryk, og da Bossen kom hjem, meldte han sig selv.

Han blev jo afsat med det samme, og den mand, hvis navn han havde underskrevet med, blev tilsagt at møde på herredskontoret til retssagen. Jørgen Frandsen Simonsen, som manden hed, kunne konstatere, at anmeldelsen var rigtig, og han fik så forelagt et stykke papir, hvorpå han skulle skrive sit navn.

Da dette var gjort, skubbede han papiret over til herredsfogeden, og samtidig sagde han: ”Her kan han vel se, at det ikke er mig, der har skrevet under, hvis han ellers vil lukke sine brikker op.”
”Brikker og brikker,” gentog herredsfogeden, ”hvad er det?”
”Det er vel dem, man har at se med, skulle a mene,” sagde Simonsen, hvorefter han forlod kontoret.

Hvem venter på hvem
En dag var Hjortlunds sognefoged Peder Bertelsen tilsagt at møde på herredskontoret på et bestemt tidspunkt. Han kom lidt for sent, og da han kom ind på kontoret, sagde herredsfogeden: ”Hvem skal vente, De eller jeg?”
Til det svarede Peder Bertelsen: ”A hår ålti hørt, at den, der kommer først, må vente.”

Fra dengang man måtte ryge indenfor
En anden tildragelse handler om samme herredsfoged. Denne gang var det en værtshusholder i Ribe, der var tilsagt at møde. Værtshusholderen var en ivrig tobaksryger, som mødte i god tid. Derfor var venteværelset fyldt med røg, da herredsfogeden åbnede døren, og han udbrød: ”Hvad er det for en tobak, han ryger?”
Hertil svarede værtshusholderen: ”Kan herrens fine næse ikke tåle at lugte landets egne produkter?” Det var nemlig kirsebærblade.

Den nye fuldmægtig
På herredskontoret havde man engang fået en ny fuldmægtig, der troede, at han var uerstattelig. Ved et forhør, som egentlig ikke handlede om noget alvorligt, spurgte han en mand fra Hjortlund om dennes navn.
Manden svarede: ”Det er Jørgen Poulsen, men andre siger Jørgen Snedker.”
Fuldmægtigen blev lidt irriteret over svaret og sagde så: ”Hvad skal vi skrive, Jørgen Poulsen eller Jørgen Snedker eller hvad?”
Da sagde Jørgen Poulsen: ”Man kan også godt skrive Jørgen Gryde, når bare man ikke sætter mig over ilden.”

Af Truels Truelsen, Hjortlund Sognearkiv

Kilder og litteratur
Hans Knudsen: Strid om Valg af Tingsteder for Gørding-Malt og Tyrsting-Vrads Herreder, i: Historie/Jyske Samlinger, bind 4, række 4, 1924.
Hjortlund Sognearkiv