Plougs gård

Plougs gård – eller Plougsgaard – lå på Plougstrup Mark. Gården brændte ned i 1920, men stedet har en spændende historie, der blandt andet er knyttet til en kongemorder.

Plougs udflyttersted
Lidt øst for Jernved ligger Plougstrup. I 1638 skrev sognepræst Lauge Sørensen en præsteindberetning til Ribe stift, hvori han omtalte adskillige gravhøje på Plougstrup Mark, som han benævnte stedet. I alt 10 gravhøje blev beskrevet med navns nævnelse. En af disse høje skulle hedde Plougs Høj (i dag Plovshøj), og det er den, der har givet navn til stedet.

Plougstrup betyder Plougs torp (udflyttersted), og man må så gå ud fra, at torpen er anlagt af en person ved navn Ploug helt tilbage i hedensk tid. Denne mark var i århundreder hjemsted for en storbondeslægt, som slog sin status fast ved at have en gård, som var større end de andre på stedet.

Sorte Plov
Herremanden Sorte Plov (Sorte Ploug) kendes fra den islandske Knytlingesaga, der blev til i sidste halvdel af 1200-tallet. I sagaen fortælles det, at der på en gård i Plougstrup boede en mand ved navn Sorte Plov. Det var ham, der dræbte den danske konge, Erik II Emune, i 1137. Det skete på et ting afholdt i Ribe (måske i Hviding), og formentlig fordi kongen havde ladet Sorte Plovs far dræbe.

Grunden til dette drab var formentlig, at faderen havde talt kongen imod – ligeledes på et ting. Efter drabet levede Sorte Ploug ”i hæder” i mange år, men i 1151 skulle han være blevet dræbt på den nye konges, Svend Grathes, befaling. Svend Grathe var søn af Erik Emune.


Erik II Emunes portræt i Ribe Domkirke. Foto: Jernved Sognearkiv.

Plougs gård
Plougs gård har siden været beboet af forskellige ejere helt frem til 1579, hvor den brændte. Den daværende ejer, Kristen Vind, var befalingsmand på kongens slot i København. Efter branden fik han kongeligt brev på til evig tid at nyde, bruge og beholde gården for sig og sin slægt. Samtidig blev gården antagelig opført et nyt sted – væk fra den gamle borgplads.

Den nye gård blev opført som almindelig bondegård. I 1583 tilhørte den jomfruerne Barbara og Berete Vind, og i 1586 tilhørte den fru Marie Henrik Vind. Ifølge et gammelt skrift fra den tid ”bor der nu ikkun bønder derudi”.

Gården fik senere igen – i 1619 – adelige beboere, nemlig Jesper Lunov til Plougstrup. Han havde sikkert fået gården som arvegods. Det var sidste gang, Plougs gård blev omtalt som herregård.

I 1920 brændte gården igen, men den blev hurtigt genopført. Der findes et fotografi af gården, som den så ud før denne brand.

Af Knud Elbæk Sørensen, Jernved Sognearkiv

Kilder og litteratur
Jernved Sognearkiv