Lyse-siv

Lysesiv vokser i tætte tuer i fugtige enge og moser. På enge, der ikke afgræsses kan lysesiv brede sig og helt dominere engen. Lysesiv kan bedst holdes nede med tæt slåning efterfulgt af afgræsning, da kreaturerne helst vil spise de unge skud af lysesiv.

Lysesiv og knopsiv, føl dig frem.

Lysesiv har en fætter, der hedder knopsiv. Den vokser generelt på lidt mere næringsfattig bund og blomsten danner en lidt tættere knop på strået. Den letteste måde at kende de to arter fra hinanden, er dog at mærke på strået. Lysesiv har blanke glatte strå og knopsiv har længderillede strå, der føles ru at røre ved.

Lysesiv som lampevæge.

Inde i den grønne stængel findes en hvid skumgummiagtig marv, der med lidt held kan skrabes ud til en lang hvid ”spagetti-streng”. I gamle dage brugte man marven til lampevæge, da marven kan suge lampens fedtstof op til flammen.

Et gammelt vers om lysesiv lyder:

”Engang du mere skattet var og kendt

hvornår dit renomé fik bladet vendt?

Dengang da glødelamperne blev tændt”

Johs. Boolsen.

Fakta: Højde. 30-100 cm. Kraftig tueformet vækst med oprette græsgrønne skud. Blomstrer med en brun åben kvast, der tilsyneladende sidder på siden af stænglen. ”Stænglen” over blomsterkvasten er dog et stængellignende støtteblad.