Rød-el

- Bløder når træet fældes

Rødel har fået sit navn, fordi veddet farves rødt, når træet fældes. Når saften løber fra det nyfældede træ, kan det næsten se ud som om, det bløder. Rødel vokser langs vandløb og i moser hvor rødderne ofte står under vand. For at sikre ilt til rødderne danner stammen såkaldte stylterødder, der udgår fra stammen og støtter træet. Da en del af stylterødderne stikker op af jorden, kan de her optage ilt, der kan sive langt ned i den oversvømmede rod. Elletræets ved optager ikke vand og kan holde sig længe under vand uden at rådne. Derfor er det blevet brugt til fundamenter til huse, beklædning af brønde og til udhulede stammebåde. Elletræ er en meget let træsort, der tidligere var populær til træsko. Træsko lavet af elletræ skal efter sigende være ”lette som fjer”.

Elletrunter, ellefolk og elverskud

En gammel hul ellestamme, der står i mosen kaldes en elletrunte. Under elletrunterne lever ellefolket. I skumringen, når det damper fra enge og moser, siger man at mosekonen brygger. Så danser elverpigerne i dampen. Forfra er de vidunderligt smukke, men ser man dem bagfra, er de hule i ryggen som en elletrunte. Ellefolket kunne forhekse eller fortrylle mennesker, der gik gennem mosen ved nattetide. Så blev man ”elleskudt” og præsten måtte tilkaldes for at ”læse” over den ramte og dermed bryde fortryllelsen.  

Fakta: Elletræet bliver ca. 10 m højt og 8m bredt og har en let kegleformet krone. De grønne blade er, rundagtige og savtakkede. Træet har lange, røde hanrakler og små kogleformede hunrakler. Elletræet kendes bedst på de små klaser med elle-kogler, der først er grønne og så bliver brune når de modnes og frøene falder ud. Elletræet vokser fugtigt i moser og langs vandløb og søer.