Kær-tidsel/ager-tidsel
- Høstfest blev til ”Tidselgilde”
Tidsler er en velkendt ukrudtsplante på marker og enge. De mange stikkende pigge på blade og stængler gjorde det besværligt og ofte smertefuldt at fjerne tidslerne fra de dyrkede marker. I 1922 udsatte det kgl. Landhusholdningsselskab 2000 kr. i belønning for den bedste idé til at bekæmpe ager-tidsel. Tidligere var det i høsttiden den karl, der mejede kornet, der skulle fjerne tidslerne, så pigen, der gik bag ham og bandt neg, ikke fik tidsler med i neget. Overså karlen en tidsel, skulle han som straf give pigen en fastelavnsbolle eller en småkage for hver blomst, der var på tidslen. Ved høstfesten skulle tidslerne drikkes ud (af fingrene) og det skulle der mange snapse til. På gårde med mange tidsler på marken, kunne høstgildet få øgenavnet ”Tidselgilde”.
Hærgende vikinger gav Skotland nationalblomst
Den stikkende tidsel er Skotlands Nationalblomst. Ifølge legenden reddede tidslen skotterne i forbindelse med et vikingeangreb. Det siges, at skotterne for mere end 1000 år siden bliver advaret midt om natten, da en af de barfodede vikinger kom listende og skreg af smerte efter at have trådt på en tidsel. Den fornemste skotske orden er Tidsel-ordenen, hvor Dronning Elisabeth er ordenens overhoved.
Fakta: Forskellige arter af tidsler findes på forskellige voksesteder. Kær-tidsel er almindelig på fugtig jordbund i moser og fugtige enge, mens ager-tidsel vokser tørt på græsmarker og græsplæner. Kær-tidsel kendes på, at bladene er grønne med rødt skær og blomsterne er mørkt rødlilla. Ager-tidsel har lyst blålilla blomster og grågrønne blade. Begge arter er 50-150 cm høje og blomstrer i juli-august.
