• Dansk
  • English
  • Deutsch

Dynd-padderok

- Frøernes spinderok

 

Navnet padderok hentyder til at plantens aks kan ligne et rokkehoven på en spinderok, og at den vokser den hvor padder (frøer) holder til. Der findes flere arter af padderokker i den danske natur. Hos padderokkerne foregår fotosyntesen i plantens stængel. Stænglen er hul og leddelt, og flere arter danner kransstillede sidegrene, der får planten til at ligne et lille juletræ. De enkelte arter af padderok kan bedst kendes på et tværsnit af stænglen, idet hulrummet i midten ser forskelligt ud på de forskellige arter.

Dynd-padderok har et meget stort hulrum i stænglen. Planterne formerer sig ved sporer, der dannes i ovale aks, der enten sidder i toppen af stænglen, eller på særlige skud uden sidegrene.

 

Dynd-padderok

 

Kæmpepadderokker blev spist af dinosaurer

Padderok hører til karsporeplanterne, der havde deres storhedstid i kultiden, da dinosaurerne levede på jorden. Dengang fandtes der padderokplanter, der var som 30 m høje træer. I dag er den højeste danske art af padderok elfenbenspadderok, der kan blive 2,5 m høj.

 

Padderok til te og pudsemiddel

Padderokplanterne indeholder store mængder af kisel, og særlig arten skavgræs blev brugt som pudsemiddel og sandpapir til at pudse bl.a. kander, krus og fade af tin, merskumspiber samt træarbejder som skeer, træskåle m.m. Også dyreknogler kan pudses glatte og skinnende hvide. I dag bruges te af padderok stadig som vanddrivende middel.

 

Fakta: Højde 30-130 cm. Stængel grøn, glat, blød, 3-8 mm tyk, med stort hulrum. Bladkranse med 15-20 korte, spidse, sortrandende tænder. Ofte uden grene. Vokser i ferskvand i rørsumpe, ved søer, åer og på enge

 

Dyndpadderok