Nyse-røllike

-Nys med nyse-røllike

Det er en kendt sag, at stødt peber får folk til at nyse, hvis man får det i næsen. På samme måde var nyse-røllike tidligere et kendt ”nysemiddel”. Det er de tørre og knuste blade fra planten, der får en til at nyse. Man troede, at den voldsomme nysen kunne få sygdomme ud af hovedet.

Med blomster i en lille kurv

Det kan måske undre at røllike, der ligner en lille skærmplante, tilhører samme plantefamilie som mælkebøtten. Begge arter hører til kurvblomstfamilien og ser man nærmere efter, kan man se, at blomsten faktisk består af en ”kurv” af småbitte enkeltblomster. I midten er de små blomster rørformede, og i randen har de et større tungeformet blad. Nyse-røllike kan kendes fra almindelig røllike på, at blomsterne ikke sidder i så tætte skærme og at randkronernes tunge er større. Nyse-røllike vokser i fugtige enge, langs vandløb og søer. Almindelig røllike vokser mere tørt på græsmarker og i vejkanter. Da Egtvedpigen blev begravet i bronzealderen for 3000 år siden, fik hun en buket af almindelig røllike med sig i graven.

Fakta: højde 25-60 cm. Bladene er linjeformede, græsgrønne med fin savtakket rand. Blomstrer i juli-august. Blomsterne sidder i en åben skærm med 4-16 mm brede kurve, hvor hver kurv har 10-14 små blomster. Randkronerne er er 5 mm lange og smudsig-hvide.