Grågås

 

I dag er grågåsen den gåseart, der er mest udbredt som ynglefugl i Danmark. Den er en stor og velsmagende gås, og har derfor tidligere været tæt på udryddelse på grund af jagt. Arten var almindelig i 1800-tallet, men på grund af jagt, var der i starten af 1900-tallet kun 20 ynglepar tilbage. Jagt var tilladt året rundt og i Frøken Jensens Kogebog fra 1909 står der om vildgæs ” Her må man absolut anbefale Gæslingerne. De flåes, udtages, spækkes og steges enten som den tamme Gås eller som Vildt”

Efter indskrænkning i jagttiden, og opretholdelse af jagtfrie reservater i Danmark, Holland og Spanien er bestanden steget gennem de seneste 100 år, og den danske ynglebestand er nu oppe på ca. 10.000 par. Grågåsen yngler i søer, moser og større parker i nærheden af enge eller græsplæner, der kan bruges til fødesøgning. Langs vadehavskysten er grågåsen en almindelig trækfugl, og grågåsen er også begyndt at overvintre i Danmark, hvor den søger føde på marker med vintersæd.

 

 

Mange kender historien om drengen Niels Holgersen, der bliver forvandlet til en lille nisse. På ryggen af en tamgås rejser han rundt i Sverige sammen med en flok vilde grågæs. Historien var et bestillingsarbejde, hvor forfatteren Selma Lagerlöf blev bedt om at skrive en skolebog/læsebog, der også beskrev Sveriges landskaber og geografi. Bogen er i dag en berømt klassiker, der er oversat til mange sprog.

 

Grågåsen er stammor til tamgåsen. Den er hovedsagelig grå med lysere bug og mørke vinger, fødderne er lyserøde, næbbet orangerødt. Den er 80 cm lang og har et vingefang på 147-180 cm. Den lever af græs og urter, og om efteråret på stubmarker hvor den spiser spildkorn. Den er udbredt i Europa og Sibirien. De danske ynglefugle overvintrer i Holland eller Sydspanien.