Musvåge

 

Musvågen hører til i grænselandet mellem skov og åbent land. Den har sin rede i skovens store træer, men søger føde i det åbne landskab med marker og enge. Musvågen fanger en del mus, men den vil også gerne spise ådsler af døde dyr. I Sverige har musvågen fået navnet ”ormvråk”, fordi regnorme også indgår i menuen. Musvågen træffes ofte langs motorvejen og andre større veje hvor de trafikdræbte dyr, er blevet en nemt fødeemne. Særligt om vinteren, er musvågens silhuet synlig i det nøgne træer langs motorvejen. Musvåger fra Norge og Sverige overvintrer i Danmark og dermed fordobles antallet af musvåger i landet.

 

 

Musvågen sidder ofte i et træ, eller på en pæl, og spejder efter bytte. Den kan også stå og ”muse” i luften, hvor den står stille på samme sted med baskende vinger. Man kan også ofte høre dens mjavende kald, når den svæver over det åbne landskab.

 

Om foråret trækker mange musvåger gennem Danmark. Så kan man se en ”musvåge skrue”, hvor et større antal musvåger finder sammen på steder med god opdrift. De varme opvinde fører dem i cirkelbevægelser højere og højere op, uden at de behøver at baske med vingerne. Svæveflyvere bruger samme teknik, når de skal få højde under vingerne. Derfor holder svæveflyvere øje med musvågerne, når de skal finde de varme opvinde.

 

 

Musvågen er en mellemstor rovfugl med brede vinger og kort hale. Den er 54 cm lang og har et vingefang på 113-128 cm. Den er meget variabel i farven, fra mørkebrun til næsten helt lys. Den er almindelige i hele landet og bestanden har i en længere årrække været i fremgang.