Gravand

 

Gravanden er en stor and, der er let at kende på sin hvide, brune og sorte fjerdragt og det metalgrønne hoved. Han og hun har ens fjerdragt, men hannen er større end hunnen og har en veludviklet knop på det røde næb, der minder lidt om knopsvanens. Gravanden er nu en ret almindelig ynglefugl i Danmark. Sidst på sommeren samles store flokke af gravænder i det tyske vadehav for at fælde svingfjerene. Når fældningen er overstået spredes fuglene igen, og mange bliver i Vadehavsområdet hele vinteren.

 

 

Gravandens navn hentyder til at den lægger sine æg i en grav/hule. Den kan grave huller i brinker og skrænter, men den kan også bruge en rævegrav, et kaninhul eller et hult træ. Dukker ræven uventet op, forsvarer gravanden æg og unger ved at hvirvle sand op i øjnene på ræven, eller endnu værre sende en fugleklat i hovedet på fredsforstyrreren. Derfor har forfatteren Flemming Quist Møller skrevet dette vers om gravanden i børnebogen ”Flotte Fugle”:

 

 

 

Gravanden er den største danske and med en længde på 58-71 cm, og et vingefang på 110-133 cm. Den lever af muslinger og krebsdyr som den finder i vandhuller og på sandbanker ved kysten. Yngler ved kyster og lavvandede områder, men også inde i landet ved vandløb og søer. Arten er udbredt i det meste af Europa, hvor der findes 2 adskilte bestande; en vestlig fra Sydsverige til Storbritannien og Frankrig og en østlig fra Middelhavet til Centralasien.