• Dansk
  • English
  • Deutsch

Kærsanger

- fuglenes eftersnakker
 
Kærsangeren lever i krat og høje urter langs vandløb, søer og moser. Her finder den sin føde, der består af insekter og edderkopper.
 
Kærsangeren er en natsanger, ligesom nattergalen. Den har ikke nattergalens metalliske ’tjåk’ og klaprende lyde, men er til gengæld ekspert i at imitere andre fuglearter. 
 
Kærsangeren imiterer både fugle fra dens yngleområder i Nordeuropa og fra vinterkvarteret i Østafrika. Omkring 200 afrikanske fuglearter er blevet genkendt i kærsangerens sang, der i øvrigt består af triller og klare fløjt. 
 
 
Fakta om kærsangeren
 
Højde 12,5 cm
 
Lysegrå og beige på brystet. Brun og beige på oversiden. 
 
Almindelig ynglefugl i det meste af Danmark.