Strandskade

 

 

Strandskadens engelske navn ”Oystercatcher” hentyder til, at den skulle leve af østers. I virkeligheden er det muslinger, der er en af dens foretrukne fødeemner. Dens lange røde næb er velegnet til at bore ned i mudderet efter de muslinger f.eks. hjertemusling, der lever nedgravet i sand og mudder. Blåmuslinger, der danner store muslingebanker på havbunden, er også på strandskadens spisekort. Den invasive stillehavs­østers, der nu breder sig i Vadehavsområdet, kan blive en trussel mod de muslingebanker, hvor strand­skaden søger føde. Fuglens næb er specielt tilpasset til at åbne muslinger, men de tykke skaller på østersen giver problemer. Vadehavets særlige natur, med de store vadeflader, der er vanddækkede ved højvande og tørre ved lavvande, er et ideelt spisekammer for strandskaden. Det er her man finder landets største bestand af ynglefugle. I træktiden besøges Vadehavet af tusindvis af nord­skan­dina­viske strand­skader, hvoraf flere end 20.000 kan blive i området i milde vintre.

 

 

Strandskaden er en stor vadefugl med en længde på 43 cm og et vingefang på 80-86 cm. Den er let at kende på de sorte og hvide farver, som den har til fælles med husskaden. Strandskaden er en typisk kystfugl, der bruger sit lange røde næb til at fange orme, krebsdyr og muslinger. Den findes dog også længere inde i landet, hvor den fanger regnorme og insektlarver. Strandskaden yngler langs de europæiske kyster. I Danmark yngler 7000-8000 par, hvor strandenge er den foretrukne ynglelokalitet.