Stor Regnspove

 

Stor regnspove eller storspoven, er Danmarks største vadefugl. Blandt andet derfor var den tidligere et yndet jagtobjekt. I midten af 1800-tallet var arten udryddet som ynglefugl, men den er siden genindvandret efter jagten blev reguleret i 1931, og arten blev totalfredet i 1994. Særlig antallet af rastende fugle er steget støt. Regnspoven kan blive meget gammel, op til 20-30 år. Da den samtidig menes at kunne huske som en elefant, har dårlige erfaringer med forstyrrelser og jagt på rastepladserne betydet, at regnspoven blev meget sky og holdt sig væk fra de danske kyster. Efter fredningen er der langsomt vokset en mere tillidsfuld generation af regnspover op, der gerne opholder sig i Danmark. Der er i dag mere end 3 gange så mange rastende regnspover i Danmark, som der var i midten af 1970´erne.

 

 

Regnspover har et meget langt nedadbøjet næb. Hunnens næb er tydeligt længere end hannens. Det betyder, at de har forskellige retter på menuen. Hunnerne søger gerne føde på vadeflader, hvor de fanger nedgravede sandorme. Hannerne foretrækker afgræssede enge, hvor de undersøger kokasserne for insektlarver. På den måde undgår han og hun at konkurrere om den samme føde.

 

Regnspoven er Danmarks største vadefugl med en længde på 55 cm og et vingefang på 80-100 cm. Den kendes på det lange nedadbøjede næb. Fjerdragten en plettet brungrålig. Den lever af sandorme, snegle, insektlarver, krebsdyr, muslinger og bær. Den yngler i Nordskandinavien og overvintrer i Vesteuropa. Trods fremgang i antallet af trækkende fugle i DK er bestanden af stor regnspove gået markant tilbage på europæisk plan. På den globale rødliste over klodens truede fugle er den nu optaget som ”næsten truet”.