Pibeand

 

Pibeanden har fået sit navn på grund af sit fløjtende eller pibende kald, der ofte kan høres fra andeflokken. Pibeanden er ekstremt sjælden ynglefugle herhjemme.  Til gengæld er specielt Vadehavet en meget vigtig træklokalitet for arten, hvor der er optalt op til 320.000 ænder. I milde vintre overvintrer en del pibeænder i Vadehavet. Pibeanden ses ofte  i klæggravene inden for digerne ved Kammerslusen og Sneum Engsø. Derudover er bugten ”Næs Søjord” ved Fanø et vigtigt rasteområde for arten. Pibeanden er ligesom gråanden en svømmeand, der lever af vandplanter, ålegræs og græs.

 

 

Pibeanden har et stort rundt hoved, der hos hannen er brunt med en tydelig gul blis. Det brune hoved har blandt jægere givet arten navnet ”brunnakke”. Den kan jages herhjemme fra september til januar, og hvert år nedlægges ca. 30.000 ænder. Tidligere var pibeanden en af de ænder, der oftest blev fanget i fuglekøjerne på Fanø.

 

Pibeanden er en mellemstor and med en længde på 46 cm, og et vingefang på 75-86 cm. Hannen har i yngledragten brunt hoved med lys blis, lys underside og grå overside. Hunnen er brunlig og ligner mere en gråand. Pibeanden er udbredt i det nordlige Europa, og det er ænder fra Skandinavien og Østersø-området, der opholder sig i Danmark i efterår- og vintermånederne.