Vandrefalk

 

Vandrefalken er verdens hurtigste dyr. Den kan styrtdykke efter bytte med en fart på over 300 km i timen.  Den lever af andre fugle, som den fanger i luften. Hunnen er næsten dobbelt så stor som hannen og den kan tage krager, ænder og duer på op til 1 kg.

 

Lige siden vikingetiden har falke været brugt til jagt. Falkejagt har traditionelt været en jagtform for overklassen, og i dag kendes den særligt kendt fra de arabiske lande. Vandrefalken har været en populær falk for falkonerer, og derfor har prisen på voksne falke, unger og æg været meget høj. I Danmark har vandrefalken altid været en meget sjælden ynglefugl, og i 1972 blev det sidste danske kuld af vandrefalke røvet af tyske falkerøvere, der formentlig ville sælge ungerne videre til falkonerer. Vandrefalken begyndte først at yngle igen på Møns Klint i 2002 efter 30 års fravær. I dag yngler den også på Stevns Klint og på Bornholm. 

 

 

Vandrefalken yngler typisk i bjergområder, hvor den placerer reden på en klippehylde. Derfor er arten stadig meget sjælden i det flade danske landskab. I de senere år har man registreret vandrefalkepar, der har placeret reden på jorden på små ubeboede holme i det tyske og hollandske vadehav. Da vandre­falken er en hyppig træk og vintergæst i det danske vadehavsområde, kan der være håb om, at arten også vil slå sig ned som ynglefugl.

 

Den voksne vandrefalk har stålgrå ryg, tværstribet sort/hvid underside og en tydelig sort skægstribe. Den er 40-46 cm lang og har et vingefang på 95-115 cm. Den lever primært af fugle, som den fanger i luften. Den er udbredt på alle kontinenter og i Europa findes den primært i bjergrige områder. I Danmark er den en sjælden ynglefugl, men en ret almindelig træk og vintergæst. I Vadehavet overvintrer hver vinter 10-20 vandrefalke.